Debat

Djøf: Optagelsessystemet skal ikke revolutioneres

DEBAT: Det er ikke gennem revolutionerende ændringer i optagelsessystemet, at Danmark kan indfri ambitionerne om, at alle unge kan matche evner og muligheder i uddannelsessystemet, skriver Wenche Marit Quist.

Uanset hvilke formkrav og optagelsesformer, vi møder ansøgerne med, vil systemet
aldrig kunne modgå bristede drømme eller sikre det helt perfekte match, skriver Wenche Marit
Quist.  
Uanset hvilke formkrav og optagelsesformer, vi møder ansøgerne med, vil systemet aldrig kunne modgå bristede drømme eller sikre det helt perfekte match, skriver Wenche Marit Quist.  Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Der er tilsyneladende meget galt med det koordinerede ansøgningssystem.

Det fremmer uddannelsessnobberi, hvor de unge med de højeste karakterer – af frygt for at "spilde" deres snit – klumper sig sammen på få uddannelser, lyder kritikken.

Men hvad er modsvaret?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hvordan skabes et system, der sikrer den rette spredning af ansøgerne og et retfærdigt match mellem evner, interesser og optagelsesmuligheder?

Jeg er bange for, at svaret er nedslående, for det perfekte system findes ikke.

Løsningen er ikke et quickfix, der udskifter et karakterfokus med diffuse optagelseskrav, der ændrer sig fra uddannelse til uddannelse. 

Wenche Marit Quist
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Djøf

Uanset hvilke formkrav og optagelsesformer, vi møder ansøgerne med, vil systemet aldrig kunne modgå bristede drømme eller sikre det helt perfekte match mellem arbejdsmarkedets behov og ansøgeres faglige profil.

Det gode er, at mindre også kan gøre det.

Tre krav til optagelsessystemet
I Djøfs optik er der tre afgørende krav, et optagelsessystem skal imødekomme. For det første skal systemet være gennemskueligt: Ansøgerne skal vide, hvordan det fungerer.

Det skal være forudsigeligt, så man til en vis grad kan forudse sine chancer. Hvordan skal man ellers kunne prioritere sine valg?

Og for det tredje skal optagelsessystemet være så effektivt, at man i løbet af cirka fire uger kan behandle op imod en kvart million ansøgninger i kvote 1-systemet.

Og det er lige præcis de krav, det koordinerede optagelsessystem, i vid udstrækning, imødekommer i dag.

Dermed ikke være sagt, at intet lader sig ændre. For opgaven er jo ikke at sikre systemet, men at sikre et system, der lever op til samfundets uddannelsespolitiske målsætning om, at alle ansøgere uanset social baggrund har lige store chancer i uddannelsessystemet.

Og desværre er vi langt fra i mål.

Ingen quickfix løsning
Unge fra hjem med veluddannede forældre er stadig overrepræsenterede i uddannelsessystemet. Nogle peger på, at optagelsessystemets ensidige fokus på karakterer er den store skyldner her.

For det er jo også de unge, der kommer fra hjem med bogreoler og lektiehjælp ved køkkenbordet, der har lettere ved at afkode og imødekomme det, der kaster de høje karakterer af sig.

Så problemstillingen er reel. Men løsningen er ikke et quickfix, der udskifter et karakterfokus med diffuse optagelseskrav, der ændrer sig fra uddannelse til uddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har netop peget på, at individuelle optagelsessamtaler reelt skaber større social skævvridning, da samtalerne i akademikerhjemmet også øger evnen til at verbalisere og motivere sin ansøgning.

For andre vil optagelsessamtaler være en meget uvis situation, for det er noget vanskeligere at forudse udfaldet af en samtale end chancerne for at leve op til et karakterkrav.

Måske løsningen så kan være en faglig prøve – for eksempel for ansøgere med et snit over 10, som SF har foreslået.

Også dette kan synes besnærende, men risikoen er igen at ansøgere fra akademiske hjem bliver favoriseret. For de har nemlig også lettere ved at klare egnethedsprøver.

Dertil kommer, at en prøve stiller spørgsmål ved gymnasieuddannelsens karakter af adgangsgivende eksamen.

Hvordan skal den status opretholdes, hvis man alligevel skal prøves igen?

Og endelig kan det være vanskeligt at se, at det er mere retfærdigt at blive bedømt på én prøve end på en flerårig indsats.

Uddannelsesvalg starter i grundskolen
Løsningen ligger ikke i en revolution af optagelsessystemet. Justeringer kan og skal der altid være plads til. Men det er ikke dét, der for alvor kan og skal rykkes for, så Danmark kan indfri ambitionerne om, at alle unge kan matche evner og muligheder.

Som ofte i uddannelsessystemet skal man nemlig være tidligt ude. Kimen til valg (og fravalg) af videregående uddannelse bliver lagt allerede i folkeskolen.

Her tager karakterræset sin begyndelse, og her lever stereotype antagelser om valg af uddannelse alt for ofte alt for godt: Det være sig pige- og drengefag, praktiske vs. teoretiske kompetencer – og en mere eller mindre bevidst rangordning af dem.

Det skyldes ikke manglende vilje til at vejlede, eller at der bevidst bliver overfokuseret på karakterer.

Men en uskøn kombination af besparelser på vejledningsindsatsen og unges naturlige behov for at leve op til den form for entydig succes, som karakterer leverer, har skabt et uddannelsessystem, hvor uddannelsesvalget fremstår langt mere snævert og skæbnesvangert, end det reelt er eller burde være.

Med andre ord: Udfordringerne er reelle og kalder på en bredspektret og også tidlig indsats.

Optagelsessystemet er en part i sagen, men næppe hovedårsagen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Wenche Marit Quist

Koordineringschef, Ledelsessekretariatet, Djøf
cand.mag. i filosofi (Købehavns UNi. 1999), ph.d. (Københavns Uni. 2004)

0:000:00