Debat

DMI: Forskning skaber grobund for en sammenhængende klimatilpasning

DEBAT: Klimaforskningen kan bidrage ved at forudsige, hvor forandringerne vil ramme med blandt andet oversvømmelser eller flere soltimer. Det giver mulighed for at designe en sammenhængende klimatilpasning, skriver Ulrik Smith Korsholm.

Hvis udledningen af CO2 ikke bremses, så vil der komme flere skybrud om sommeren, skriver Ulrik Smith Korsholm.
Hvis udledningen af CO2 ikke bremses, så vil der komme flere skybrud om sommeren, skriver Ulrik Smith Korsholm.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulrik Smith Korsholm
Forskningschef, DMI

Regeringen har sat som mål at reducere de danske drivhusgas-udledninger med 70 procent i forhold til 1990-niveauet inden 2030 blandt andet ved at gennemføre en klimalov.

Men hvad er klima egentligt for noget? 

For de fleste er det bare vejret om 100 år, men for klimaforskerne er det væsentligt mere subtilt. De taler snarere om et gennemsnit af vejret over længere perioder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Klimaforskningen er netop det, der kan forudsige livsbetingelserne på vores klode i den nære og fjerne fremtid.

Vi kan begrænse skaden
Forskningen har fastslået, at de klimaforandringer, der i foregår i vores atmosfære netop nu, sker på grund af CO2-udledninger i forbindelse med med vores forbrug af energi til alt fra transport til produktion af fødevarer.

Klimaforskningen kan på det praktiske niveau for eksempel give vigtig input om, hvor de ekstreme vejrhændelser vil ramme.

Ulrik Smith Korsholm
Forskningschef, DMI

CO2'en bliver i atmosfæren i cirka 500 år, så menneskeskabte klimaforandringer kan ikke undgås, men vi kan begrænse skaden for os selv og vores efterkommere ved at reducere vores udslip af CO2 og andre drivhusgasser.  

Tænk på de oversvømmelser, vi i Danmark har haft de seneste år. De stammer fra stormfloder langs kysterne, skybrud og kraftig regn.

Forskningen viser, at vandstanden langs de danske kyster stiger i takt med, at den globale opvarmning vokser. Vandstanden stiger hurtigere og hurtigere og vil i år 2100 være steget med en halv meter, hvis ikke vi formår at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Samtidig vil frekvensen af de ekstreme hændelser optræde langt hyppigere. Hvis det ikke lykkes at begrænse udledningerne, vil en stormflod, der er så ekstrem, at den i dag kun optræder hvert tyvende år, kunne optræde hvert år.

Samtidig vil der komme flere skybrud om sommeren, og de vil blive endnu mere intense end i dag.

Der er naturligvis mange andre effekter af de klimaforandringer, vi i øjeblikket observerer. Disse påvirker blandt andet vores levestandard og økonomi, evnen til at brødføde os selv, vores grundvand, tørkedannelse, flygtningestrømme og meget andet.

Problemstillingen er derfor notorisk indviklet, og når man dertil adderer, at det er umådeligt svært at kommunikere omkring, bliver det endnu sværere at få anvendeliggjort den nødvendige viden.

Klimaforskning kan hjælpe
Heldigvis kan klimaforskningen også hjælpe her. Forskerne kan jo netop udrede de komplicerede sammenhænge på tværs af de videnskabelige faggrene.

Klimaforskningen kan på det praktiske niveau for eksempel give vigtig input om, hvor de ekstreme vejrhændelser vil ramme, hvor høj vandstanden bliver, eller hvor potentialet for sol-, vind- eller bølgeenergi er størst.

Denne forståelse er helt essentiel for at kunne designe en sammenhængende klimatilpasningsindsats.

Et eksempel på dette er regeringens netop lancerede klimaatlas. Heri kobles netop kommunernes behov for viden om fremtidens klima med forskernes ekspertområder og giver et fælles datagrundlag for tilpasningsindsatsen.

Her er det lykkedes at få gjort den komplicerede viden praktisk tilgængelig for dem, der har brug for den. Også inden for begrænsning af drivhusgas-udledninger kan klimaforskningen hjælpe for eksempel ved at bestemme effekterne af politiske tiltag.

Samarbejde kan afdække ny viden
Men uanset hvordan regeringens 70-procents-målsætning skal nås, vil det kræve, at videnskabsgrenene rykker tættere sammen med brugerne af forskningen.

Dette for at gøre forskningen anvendelig og for at afdække nødvendig viden, vi endnu ikke har.

Et eksempel på et område, hvor vi bør rykke tættere sammen, er anvendelsen af satellitdata til specialiserede tjenester i landbruget, der kan understøtte en nedgang i udledningen af drivhusgasser.

Anvendelsesmulighederne er vokset i takt med nye måleinstrumenter og satellitmissioner, men anvendelse og merværdiskabelse blandt offentlige myndigheder halter efter.

Klimaforskningen har meget at byde ind med, men kan ikke løfte 70-procents-målsætningen alene. Det er bare med at komme i gang med samarbejdet. 2030 er lige om hjørnet!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrik Smith Korsholm

Vicedirektør, Danmarks Meteorologiske Institut, (DMI)
ph.d. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00