Efter kritik: Danske Universiteter lancerer nye principper for rekruttering

UDEN OPSLAG: I begyndelsen af 2019 kritiserede en rapport danske universiteter for at ansætte for mange medarbejdere uden åbne opslag. Formand for rektorkollegiet er ikke enig i kritikken, men nu indskærper universiteterne alligevel ansættelsesprincipperne.

Der er generelt for lidt konkurrence om stillingerne på universiteterne, mener Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Universiteterne svarer nu igen med nye principper for rekruttering.<br>
Der er generelt for lidt konkurrence om stillingerne på universiteterne, mener Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Universiteterne svarer nu igen med nye principper for rekruttering.
Foto: Pressefoto/Københavns Uni.
Chris Lehmann

Unge forskeres karriereveje på universiteter er begrænsede. Det skyldes blandt andet, at universiteterne generelt ansætter for få medarbejdere gennem åbne opslag, hvor den bedste kandidat kommer til.

Det er kort sagt konklusionen og kritikken i en del af en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) fra januar 2019.

{{toplink}}

Og her cirka et år senere kommer Danske Universiteter så med en reaktion på kritikken i form af opdaterede og indskærpede principper for, hvordan universiteterne skal rekruttere.

Principperne kan være med til at forbedre den situation, der er for øjeblikket. Hvis de bliver efterlevet, så tror jeg, at situationen er anderledes om nogle år.

Jens Oddershede
Formand, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

"Der har hele tiden været principper for ansættelse og rekruttering, men vi har kigget på dem igen. Men det vigtige er, at vi får alle talenter i spil. Det, der skaber universiteterne, er jo det, der sidder i hovedet på medarbejderne. Derfor skal vi rekruttere de bedste," siger Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for rektorkollegiet ved Danske Universiteter.

Kritikere er tilfredse med forandringer

Hos DFiR's formand, Jens Oddershede, er der stor tilfredshed med de nye principper:

"Det er nogle rigtig gode principper, de har fundet frem til. De kan være med til at forbedre den situation, der er for øjeblikket. Hvis de bliver efterlevet, så tror jeg, situationen er anderledes om nogle år. Problemet er, at der er for lidt konkurrence om stillingerne," siger han.

Udmeldingen af principperne skal dog ikke ses som en indrømmelse fra universiteternes side af, at der er et problematisk niveau af ansættelser uden åbne opslag, som kritikken lød på:

Dokumentation

Universiteternes nye principper for rekruttering:

  • Alle stillinger slås op, både nationalt og internationalt, ligesom de formuleres bredt med henblik på at øge ansøgerfeltets kvalitet og diversitet i forhold til eksterne ansøgere. 
  • Det skal derigennem tilstræbes, at der er internationale ansøgere og ansøgere af mere end ét køn.
  • Stillinger genopslås, hvis det efter ansøgningsfristens udløb vurderes, at der ikke er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere.
  • Bedømmelsesudvalg skal så vidt muligt bestå af medlemmer af mere end ét køn.
  • Der anvendes ansættelsesudvalg ved ansættelse til videnskabelige stillinger. Ved professoransættelser indgår dekanen eller en person på tilsvarende niveau i ansættelsen.
  • Der anvendes ikke kaldelser af interne kandidater.
  • Rektor kan i konkrete sager efter anmodning dispensere fra ovenstående principper.

0:000:00