Eksperter: Direktør for Seruminstituttet brød loven i sag om egen opfindelse

INHABIL: Statens Serum Instituts direktør, Mads Melbye, har brudt forvaltningsloven. Det drejer sig blandt andet om inhabilitet, da han underrettede Sundhedsministeriet om en potentielt lukrativ opfindelse, han har været med til at lave i USA, vurderer eksperter.

SSI's direktør ventede for længe med at fortælle om en opfindelse, han lavede i 2017, og fik lavet en afgørelse, hvor han ikke tidligt nok erklærede sig inhabil, siger eksperter.<br>
SSI's direktør ventede for længe med at fortælle om en opfindelse, han lavede i 2017, og fik lavet en afgørelse, hvor han ikke tidligt nok erklærede sig inhabil, siger eksperter.
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Den hjemsendte direktør i Statens Serum Institut, Mads Melbye, begik lovbrud og fejl i forbindelse med en banebrydende opfindelse, han gjorde i samarbejde med amerikanske kolleger.

Det siger eksperter til Altinget.

"Loven har været brudt. Det må man vurdere, om man kan leve med," siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Sagen er en af flere, som regeringen bad Kammeradvokaten undersøge i december 2019, og som Altinget nu har fået aktindsigt i.

Kombinationen af de her to problemer kan gøre sagen mere kompliceret. Det er selvfølgelig værre med to lovbrud end ét.

Sten Bønsing
Professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet

Kammeradvokaten skal blandt andet undersøge "ledende medarbejderes sammenblanding af Statens Serum Instituts (SSI's) interesser og private økonomiske og forskningsmæssige interesser". Mads Melbye har været hjemsendt, lige siden undersøgelsen startede i december 2019.

Opfindelsen kan på sigt føre til den første rigtige måde, sundhedsvæsenet kan forudsige og forebygge for tidlige fødsler.

Melbye har lavet arbejdet i samarbejde med forskere på Stanford University, hvor han har et gæsteprofessorat.

Men Mads Melbyes håndtering af den opfindelse, han har været med til at frembringe, bliver kritiseret af eksperter, Altinget har talt med.

Der er to problemer ifølge eksperterne.

Dokumentation

Sagen kort:
27.10.2017 - Mads Melbye og hans amerikanske samarbejdspartnere fra Stanford University indleverer de første dokumenter om deres opfindelse til de amerikanske patentmyndigheder. De kalder det et molekylært ur, der ud fra en blodprøve kan forudsige, hvornår en gravid kvinde føder, og om hun er i risiko for at føde tidligt.

07.06.2018 - Opdagelsen omtales i New York Times. Mads Melbye nævnes som en af hovedforskerne i projektet.

08.06.2018 - Mads Melbye og de andre forskere i projektet udgiver en forskningsartikel om opdagelsen i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

20.11.2018 - Mads Melbye underretter Sundhedsministeriet om sin part i opfindelsen. Her vedlægger han en færdig indstilling til, at SSI bør overtage hans andel af opfindelsen, og han redegør for, at han og hans forskerkolleger har stiftet en virksomhed, hvorigennem de forhandler med Stanford University om en eneret til kommercialisering af opfindelsen.

01.02.2019 - Sundhedsministeriet afgør, at SSI skal overtage Mads Melbyes andele af opfindelsen. Det gør ministeriet på baggrund af nye indstillinger, som ministeriet har bedt SSI's Afdeling for Forretningsudvikling udarbejde uafhængigt af Mads Melbye.

06.12.2019 - Sundheds- og Ældreministeriet meddeler Statsministeriet på mail, at man sætter gang i en undersøgelse ved Kammeradvokaten.

18.12.2019 - Undersøgelsen offentliggøres, og Mads Melbye sendes hjem.

Ifølge Altingets oplysninger er resultatet af Kammeradvokatens undersøgelse lige på trapperne.


0:000:00