Økonomisk pressede fakulteter: Må stoppe forskere i ansøgningsprocessen
FØLGEOMKOSTNINGER: Naturvidenskabelige fakulteter er bekymrede for om de kan absorbere den store stigning i private forskningsuddelinger, som fondene varsler. De må allerede i dag afveje nøje, hvad de har råd til at søge støtte om, lyder meldingen.
Foto: Ritzau Scanpix / Thomas Lekfeldt
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistStore private forskningsfonde har meldt ud, at de vil uddele flere midler i de kommende år, men allerede i dag presser uddelingerne økonomien på nogle af de mest oplagte og ombejlede modtagere, de naturvidenskabelige fakulteter.
Både i Aarhus, København, og Odense er man nu nået til et punkt, hvor eksternt finansierede forskningsprojekter bliver vejet på en guldvægt, for de afledte omkostninger kan være for høje for fakulteternes økonomi.
Universiteterne er nemlig samtidigt pressede af faldende basisbevillinger med regeringens omprioriteringsbidrag, hvilket gør dem istand til at løfte færre følgeomkostninger.
"Vi er meget bekymrede – og hvis vi skal kunne huse et stigende antal eksterne forskningsprojekter i fremtiden, så skal der findes en løsning på de indirekte omkostninger," siger dekan for det Naturvidenskabelige Fakultet på SDU, Martin Zachariasen.
Alt forskning betales af eksterne
Den pressede økonomi har fået en af institutlederne fra det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet til at skærpe retorikken og lægge ansøgningsprocessen i strammere tøjler.
"Vi bliver nødt til at stoppe folk i ansøgningsprocessen, hvis vi vurderer, at der er for store følgeomkostninger forbundet med at gennemføre forskningsprojektet," konstater Svend Christensen, institutleder på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved KU.
Ifølge institutlederen kan det dreje sig om alle typer af eksternt finansierede projekter, for med eksempelvis en eksternt finansieret ph.d. og post doc følger der vejledning eller supervision med, som ikke bliver finansieret med projektet, dertil kommer eksempelvis omkostninger til almindelig laboratorieudstyr, afskrivning på større infrastrukturer, kontorplads, rengøring og administration med mere.
Alt sammen udgifter, som ikke bliver dækket fuldt ud, og som derfor skal finansieres af finanslovsmidler.
Og det er tvingende nødvendigt at finde en løsning, for det er alt andet end en minimal problemstilling i dansk forskning.
Forum for Forskningsfinansiering
Uddannelses- og forskningsministeriet mødes i slutningen af måneden med en række af de private forskningsfonde i det nye Forum for Forskningsfinansiering.
Forummet skal blandt diskutere problemstillingen, om hvordan man med stigende uddelinger kan finde en måde at afregne inddirekte omkostninger for universiteterne på.
Der er stor forskel på hvad og meget fondene vil dække.
Med i forummet er også rektorer fra de danske universiteter samt de offentlige forskningsfonde.
Planen er at forummet skal skal mødes to gange årligt.
Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet
