Erhvervsfremme på tysk: Dansk virksomhed får en million per job i Tyskland
ERHVERVSFREMME: Erhvervsfremmetiltag under Forskningsministeriet kæmper i disse dage mod nedlæggelse. Her fortæller en dansk direktør om, hvordan han får omkring en million kroner per skabt job igennem erhvervsfremme – vel at mærke i Tyskland. Det er værd at kopiere, mener direktøren.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistDer forhandles i disse dage om en reform af erhvervsfremmeindsatsen. Den skal forenkles og forbedres, innovationsmiljøerne og innovationsagenter kan stå over for nedlæggelse, imens Innovationsfonden kan få nye opgaver, og regionerne ser ud til at miste deres rolle i systemet og blive erstattet af ti tværkommunale erhvervshuse.
Vi burde have kørt hjem i en cabriolet, for vi kunne slet ikke få armene ned igen
Morten Mørk
Direktør, Nordmark Maskinfabrik
Og hvad angår erhvervsfremme, så er der plads til forbedring, og vi har meget at lære af Tyskland. Det mener Morten Mørk, direktør i Nordmark Maskinfabrik, som har base i Nordjylland.
Virksomheden, som er underleverandør til vindmølleproducenter, har for nylig bygget en ny fabrik i Tyskland. Et ekspansionseventyr, som den danske virksomhed fik massiv støtte til af nabolandet.
"Jeg synes i høj grad, at Danmark skal søge inspiration i Tyskland, når vi skal forenkle erhvervsfremmeindsatsen," siger direktøren.
Tyskerne får pengene ud at arbejde i virksomhederne, og det er ikke rigtig det, som sker i Danmark.
Morten Mørk
Direktør, Nordmark Maskinfabrik
Her er historien om, hvordan 30 potentielle danske arbejdspladser flyttede sydover og fik i omegnen af 30 millioner kroner med til flytningen – og ifølge direktøren i virksomheden betaler EU udgifterne.
Men der er tale om erhvervsstøtte målt og vejet på jobskabelse, ikke på innovation.
Ekspansionsplaner i Nordjylland
Morten Mørk er direktør i Nordmark Maskinfabrik, en virksomhed, som producerer kæmpestore komponenter til vindmøller og fungerer som underleverandør til Siemens og Vestas. Virksomheden har tre jyske produktionsadresser listet på hjemmesiden. Det er tech, og det er produktion – og noget, Danmark er god til.
Men for nylig, da fabrikken fik behov for at ekspandere, løb firmaet ind i problemer. Det ville blive dyrt at finansiere en ny fabrik.
Skridt på vejen mod en erhvervsfremmereform
2016
En ekstern analyse udarbejdet af McKinsey og Struensee & Co. kortlagde i 2016 erhvervsfremmeområdet.
- Analysen konkluderede blandt andet, at området beskæftiger over 1.900 årsværk. Særligt GTS-institutterne havde mange ansatte.
- Analysen konkluderede også, at de samme virkemidler anvendes på flere aktørniveauer, og at forskellige aktørniveauer har programmer inden for samme indsatsområder.
- Knap en femtedel af udgifterne til indsatsen anvendes til administration.
April 2018
Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme kom i foråret 2018 med 26 anbefalinger. Blandt anbefalingerne på statens område var:
- Innovationsfonden skal være indgang for ”blød” kapital (tilskudsfinansiering), mens Vækstfonden skal være indgang for ”hård” kapital (lån, egenkapitalinvesteringer mv.).
- Markedsmodningsfonden afvikles, og midlerne herfra prioriteres fra Innovationsfonden.
- Udviklings- og demonstrationsprogrammerne og Innovationsfonden udvikler sammen en indgang for virksomhederne med ens ansøgningsprocedurer, regler mv.
- Vækstfonden skal i højere grad fokusere på opstartsvirksomheder i de tidlige faser, der kan have svært ved at skaffe kapital på det private marked.
- Innovationsmiljøerne udfases. Tilvejebringelse af finansiering til iværksættere, herunder videnbaseret iværksætteri, bør fremover varetages af statslige fonde.
- Det undersøges, hvordan staten på den mest effektive måde kan understøtte tilvejebringelsen af videnbaserede teknologiske services til gavn for de danske virksomheder.
- Innovationsagentordningen afvikles for at reducere antallet af opsøgende aktører.
April 2018
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) lægger op til at fjerne erhvervsfremmeopgaven fra regionerne. Læs mere her.
Maj 2018
Regeringen og KL "når en forståelse af", hvordan en styrket og mere enkel erhvervsfremmeindsats med stærk kommunal forankring skal tilrettelægges.
Et mere enkelt system vil frigøre 100 millioner kroner, som regeringen er enig med KL om at bruge på borgernær velfærd i kommunerne, forklarer finansminister Kristian Jensen (V) om forståelsen med KL, som også foreslår at oprette ti tværkommunale erhvervshuse som erstatning for regionernes rolle i systemet.
2018?
Regeringen forventes snart at komme med et egentligt udspil til en struktur for erhvervsfremmeindsatsen.
