EU tager første store skridt mod fælles europæisk uddannelsesområde

SAMARBEJDE: De første “Europæiske Universiteter” er udpeget. Dermed går det konkrete arbejde med at skabe et fælles europæisk uddannelsesområde nu for alvor i gang.  

EU-Kommissionen har onsdag udpeget 17 universitetsalliancer til "Europæiske Universiteter".
EU-Kommissionen har onsdag udpeget 17 universitetsalliancer til "Europæiske Universiteter".Foto: Vincent Kessler / Reuters / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

EU-Kommissionen har onsdag udpeget de første 17 universitetsalliancer, som skal være “Europæiske Universiteter”.  

Det skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.  

Hver alliance udgør deres “Europæiske Universitet”. 

Ambitionen er, at der inden for hver af de 17 alliancer skal ske en udvikling, hvor universiteterne i højere grad skal uddanne studerende i fællesskab - Helt gnidningsfrit. Dermed tager EU et af de første skridt mod ambitionen om at skabe et fælles europæisk uddannelsesområde, som Kommissionen foreslog tilbage i 2017.  

Fakta
Arbejdet med at etablere “Europæiske Universiteter” tog sin begyndelse i 2017, hvor Kommissionen lagde forslaget frem for EU’s regeringschefer. Initiativet er en del af et fremstød, som skal være med til at etablere et europæisk uddannelsesområde inden 2025. 

“Jeg er glad for at se ambitionen fra de første 17 europæiske universiteter, som bliver rollemodeller for andre over hele EU. De vil gøre det muligt for den næste generation af studerende at opleve Europa ved at studere i forskellige lande. Jeg er overbevist om, at dette initiativ er en hjørnesten i at opbygge det europæiske uddannelsesområde, og at initiativet bliver revolutionerende for videregående uddannelser i Europa og vil fremme ekspertise og inklusion,” udtaler uddannelseskommissær Tibor Navracsics i en pressemeddelelse.   

KU: Universiteter har altid samarbejdet 
I de 17 udpegede alliancer er der danske universiteter i to af dem. Det drejer sig om Aalborg Universitet og Københavns Universitet.  

Universiteter har altid samarbejdet på tværs af landegrænser især i forhold til forskning. Visionen er nu, at vi skal samarbejde mere på uddannelsesområdet, og det skal vi til at eksperimentere med.

Bente Stallknecht
Prorektor Københavns Universitet

På sidstnævnte er prorektor Bente Stallknecht meget glad for, at netop deres alliance er blevet udpeget. De er en del af et samarbejde, der hedder 4EU+, med blandt andre Sorbonne Universitet i Frankrig og Warszawa Universitet i Polen.  

“Universiteter har altid samarbejdet på tværs af landegrænser især i forhold til forskning. Visionen er nu, at vi skal samarbejde mere på uddannelsesområdet, og det skal vi til at eksperimentere med,” siger hun.  

Mere vidtgående end Erasmus Mundus 
Med udpegningen følger der også en bevilling på op til 5 millioner euro de kommende tre år til hver alliance. De skal bruges til at implementere planerne om mere integration institutionerne imellem. Bente Stallknecht forklarer, at de netop skal bruges til at eksperimentere.  

Dokumentation

En af de udpegede alliancer er 4EU+, som består af seks universiteter herunder Københavns Universitet. 

Ud over Københavns Universitet består alliancen af universiteterne i Heidelberg, Milano og Warszawa samt Sorbonne i Paris og Charles University i Prag.

De har valgt fire flagskibe, som de vil udvikle masteruddannelser inden for: 

  • Health and demographic change in an urban environment
  • Europe in a changing world: understanding and engaging societies, economies, cultures and languages
  • Transforming science and society advancing information, computation and communication
  • Bio-diversity and sustainable development

0:000:00