Flere pædagoger og taxameterløft: Her er støttepartiernes foreløbige ønsker til finansloven

Det er tilsyneladende ikke kun kommaer som skal flyttes i finansminister Nicolai Wammens (S) udspil, når regeringen til efteråret mødes med sine røde støttepartier for at forhandle finansloven for næste år.

Samtlige støttepartier kritiserer nemlig regeringen for at negligere klimadagsordenen, mens der er flere ønsker om et stærkere velfærdsløft på blandt andet ældreområdet.

Alle støttepartierne forventes snart at fremlægge deres hovedprioriteter og egne udspil til en finanslov. Her kan du få overblikket over hvad de tre partier har af indvendinger til regeringsudspillet, efter Wammen præsenterede sit partis forslag d. 31. august. 

Radikale 
Vi starter hos de Radikale. De to helt afgørende mærkesager for partiet er, at de reduktioner i beskæftigelsen Arne-pensionen medfører, bliver mødt af andre tiltag, som trækker i den anden retning samt at der kommer langt flere grønne initiativer på finansloven for næste år.

Formand Morten Østergaard mener, at finanslovsudspillet er ”blottet for ambitioner,” når det gælder kampen for at reducere CO2-udledningen og sikre mere natur. Derfor foreslår Radikale, at der de næste mange år er afsat penge, et såkaldt ”grønt råderum,” til investeringer i natur og klima.

Radikale vil gå til forhandlingerne med ønsker om:

SF
Dernæst kigger vi på SF. Partiet har allerede gjort to ting meget klart. De vil kæmpe for at få fremrykket minimumsnormeringerne i daginstitutionerne, så de allerede et år tidligere, i 2024, er indfaset fuldt ud. Og så vil partiet afsætte midler til oprydning af de såkaldte generationsforureninger.

SF er, ligesom de øvrige støttepartier, meget skeptiske hvad angår regeringens klimaambitioner. Efter finansminister Nicolai Wammens præsentation af regeringens finanslovsudspil, var partiformand Pia Olsen Dyhr hurtigt ude med et krav om at prioritere både velfærd og klima ”langt højere”. 

SF vil går til forhandlingerne med ønsker om: