Fonde: Risikovillighed fremmer den bedste forskning

DEBAT: Vi skal arbejde med udformningen af eksisterende og nye bevillingsformer: Målet om at styrke risikovilligheden er en forudsætning for at fremme den bedste forskning, mener Villum Fonden og Lundbeckfonden.

Af Thomas Bjørnholm, Thomas Sinkjær og Jan Egebjerg
Hhv. forskningsdirektør, Villum Fonden, Head of Talent Programmes, Lundbeckfonden, og forskningsdirektør, Lundbeckfonden

Forskning handler om at afdække ukendte sammenhænge og skabe ny viden.

Forskning er i sagens natur risikabel. Hvis man kender svaret på forhånd, er der ikke tale om forskning.

Og der kan ikke gives garanti for, at selv de mest velplanlagte og velgennemførte videnskabelige undersøgelser vil bidrage med epokegørende resultater.

Det er et grundvilkår for al forskning - uanset om der bliver taget små skridt i en nøje strategisk udvalgt retning, eller om der bliver satset på store erkendelsesmæssige kvantespring.

Nobelprismodtagers forskning var en undren
Det er heller ikke altid muligt på forhånd at vide, hvad man leder efter: Jens Christian Skou, vores seneste danske nobelprismodtager, fik prisen i 1997 for sin opdagelse af den såkaldte natrium-kalium-pumpe, der er helt fundamental for levende cellers virkemåde – og for vores forståelse af en lang række sygdomme.

Hans forskning tog udgangspunkt i en undren over ét bestemt enzyms funktion i cellen.

Men han vidste ikke præcis, hvad han ledte efter eller hvorfor. Og slet, ikke at hans senere opdagelse af natrium-kalium-pumpen skulle vise sig at have stor betydning for forståelsen af hjernesygdomme.

Senere har han udtalt, at han aldrig havde fundet pumpen, hvis han på forhånd skulle have defineret sit forehavende i detaljer i en projektansøgning.

Det er en vigtig pointe, som skal rummes i det aktuelle danske finansieringslandskab, hvor eksternt finansierede projekter - af gode grunde - spiller en stor rolle. Heldigvis er der eksempler på stor rummelighed.

For eksempel når Villum Investigator Bjørk Hammer fra Aarhus Universitet benytter sin bevilling til at starte en helt ny retning af sin forskning, hvor computeren selv skal lære at lede efter bestemte optimale molekylære strukturer.

Forskningens økosystem skal være mangfoldigt
Der findes ikke én bestemt måde at komme til ny videnskabelig indsigt på.

Det ideale forskningsøkosystem skal derfor understøtte mangfoldige veje til ny erkendelse og bære en risiko for, at en del af denne erkendelse aldrig bliver opnået.

Uden accept af risikovillighed strammer vi garnet om den opfindsomme forsknings sjæl og mindsker muligheden for kvantespring og forskningsmæssige landvindinger for Danmark.

Den fornødne risikovillighed kan kun sikres af universiteter, staten og eksterne fonde i fællesskab.

På vores universiteter bærer de forskningsbaserede uddannelser den opfindsomme og dristige forsknings risiko, fordi de studerende kan få en fremragende forskningsbaseret uddannelse, uanset om deres professors forskning går i glemmebogen eller giver Nobelprisen.

Det ideale forskningsøkosystem består derfor historisk set af et universitet, hvor lønnen til de fastansatte forskere (adjunkter, lektorer og professorer) og den basale infrastruktur til forskning og uddannelse bliver dækket af langsigtede stabile basisbevillinger, som dimensioneres efter uddannelsesopgavens, ofte politisk bestemte, omfang.

På denne platform søger forskerne så i åben international konkurrence om at få de bedste ideer udfoldet yderligere med finansiel støtte fra eksterne fonde som for eksempel Lundbeckfonden og Villum Fonden.

Kort sagt sætter staten rammen, universiteterne sætter retningen, og fondene skaber dynamik og sikrer kvalitet gennem åben konkurrence om projektmidler.

Et bevillingslandskab i stadig udvikling
Som private fonde står vi ved vores medansvar for at sikre mangfoldigheden i den danske forskningsverden ved at have bevillingsinstrumenter, der opmuntrer og understøtter risikovillighed.

I et tidligere debatindlæg fortalte vi om, hvordan fondene eksperimenterer med en ny måde at sikre plads til nybrud og vilde ideer på gennem anonym bedømmelse af forskernes projekter.

Det eksperiment dækker cirka 10 procent af vores årlige uddelinger.

De resterende 90 procent bliver uddelt gennem mere traditionelle virkemidler, hvor en fagkomité af fremtrædende forskere mødes og på baggrund af egne og ofte eksterne fagfællebedømmelser diskuterer, hvem der har de bedste ideer.

Denne proces har gennem mange år vist sig at fremme fremragende ideer, og den er velafprøvet på både nationalt og internationalt niveau. Men der er også udfordringer: Støtter vi fx fortrinsvist dem, der allerede er i gang med at fortsætte på ”den slagne vej”?

Støtter vi fortrinsvist mænd eller kvinder? Og støtter vi fortrinsvist ideer, der bliver udfoldet inden for kendte fagdiscipliner i stedet for at udfordre grænserne og mulighederne mellem fagene?

Mål at styrke risikovilligheden
Vi ser det som en del af vores ansvar at forbedre og videreudvikle de traditionelle virkemidler og i samarbejde med vores fagkomitéer arbejde med ovenstående spørgsmål.

Det sker blandt andet ved at formulere konkrete politikker og instrumenter som på forskellig måde adresserer spørgsmålene. For eksemepel instrumenter rettet mod tværfaglig forskning, eller udligning af kønsmæssige skævheder.

Eller ved at forholde sig kritisk til bibliometriske metoder, så de ikke bliver brugt mekanisk, men indgår i en indholdsmæssig kontekst, som det for eksemepel er beskrevet i ”San Francisco Declaration on Research Assessment”.

Eller ved systematisk at modarbejde ubevidst forskelsbehandling. Alle sammen tiltag som i sidste ende skal sikre, at de bedste og mest opfindsomme ideer nyder fremme.

Vi er også meget opmærksomme på at være fleksible i vores krav til forskningsprojekternes udførelse.

Det giver ikke mening at holde en ansøger fast på en ide fra den oprindelige projektansøgning, hvis det hurtigt viser sig, at de gode spørgsmål ligger gemt i en helt anden retning.

Vi ønsker, at skabe optimale rammer om talenternes frie udfoldelser – ikke at detailstyre dem efter en rigid milepælsplan. På den måde mener vi, at fondene kan understøtte både forskningen og det samfund, den udfoldes i, bedst muligt.

Det er også den tilbagemelding, vi får fra vores bevillingshavere, når de afrapporterer deres projekter.

I det nye årti vil vi fortsætte det målrettede arbejde med udformningen af eksisterende og nye bevillingsformer i samspil og dialog med vores interessenter.

Der er ingen tvivl om vores fælles mål: At bevare og styrke risikovilligheden i den danske forskningsverden.

Det er en forudsætning for at fremme den bedste forskning.

Forrige artikel Unge forskere: Høj risikovillighed i forskningsfinansieringen er nødvendigt Unge forskere: Høj risikovillighed i forskningsfinansieringen er nødvendigt Næste artikel Studerende: Lad os gøre 20’erne til uddannelsernes årti Studerende: Lad os gøre 20’erne til uddannelsernes årti
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.