Forsker: Embedsværk og politikere har fået en svær opgave i ny bevillingsmodel
INTERVIEW: Forskeren Carter Bloch advarer embedsværk og politikere om faldgruberne, når de i 2018 skal beslutte sig for, hvordan midler skal fordeles efter uddannelseskvalitet mellem de videregående uddannelsesinstitutioner. Selv har han fået 10 millioner kroner til at forske i netop uddannelseskvalitet.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistHvordan måler man uddannelseskvalitet?
Det skal Uddannelses- og Forskningsministeriets embedsmænd i løbet af året forsøge at komme med et bud på, som derefter skal drøftes politisk.
Baggrunden er, at den nye bevillingsmodel til videregående uddannelser, som Folketingets partier blev enige om sidste år, lægger op til at fordele over 300 millioner kroner om året mellem institutionerne på baggrund af netop uddannelseskvalitet.
Der lægges op til, at studenterevalueringer kan spille en aktiv rolle i fordelingen af de midler.
”Det er klart, at studenterevalueringer er bedst til at måle kvaliteten af eksempelvis et kursus med henblik på at forbedre uddannelseskvaliteten af det kursus.”
Carter Bloch
Professor, AU
Men ifølge professor ved Aarhus Universitet Carter Bloch er der en række problemer med netop studenterevalueringer. Han har netop modtaget næsten 10 millioner kroner til at undersøge, hvordan man måler uddannelseskvalitet af ministeriet til et forskningsprojekt.
Problemet med studenterevalueringer
Ifølge professoren er det en svær opgave, ministeriet har givet sig selv. Særligt hvis det, man lægger op til, er at bruge studenterevalueringer som måleredskab.
”Det er klart, at studenterevalueringer er bedst til at måle kvaliteten af eksempelvis et kursus med henblik på at forbedre uddannelseskvaliteten af det kursus,” forklarer Carter Bloch.
Derimod kan der være vanskeligheder forbundet med direkte at sammenlige en kursusevaluering fra et kursus på en uddannelsesinstitution med kurser på en anden institution, forklarer Carter Bloch.
Hvad er uddannelseskvalitet?
En anden udfordring ligger i selve definitionen af det, man ønsker at måle på – nemlig uddannelseskvalitet.
Uddrag af aftale om et nyt bevillingssystem
Punkt 18 om kvalitetsmålinger
Kvalitetsmålingen vil tage afsæt i en forskningsbaseret ramme, som er empirisk velafprøvet. Målingen baseres på spørgeskemaundersøgelser blandt studerende, nyuddannede og eventuelt undervisere. De nærmere rammer for kvalitetsmålingen udvikles frem mod en første måling i 2018.
Partierne indkaldes til en drøftelse af principperne for kvalitetsvurderingen, når rammen ligger klar og en gennemgang af resultaterne og drøftelse af, hvordan målingen omsættes til en samlet vurdering af kvaliteten.
Målingen gentages frem mod genfastsættelsen af grundtilskuddet i 2022 med henblik på en opgørelse af både kvalitetsniveau og den udvikling i kvaliteten, der er sket på den enkelte institution. Partierne er enige om at videreudvikle metoden til kvalitetsmåling på baggrund af ny viden, jf. punkt 21.
