Forsker: Ligestilling på universiteterne kræver effektive handlingsplaner

Af Evanthia K. Schmidt
Lektor, Institut for Statskundskab, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

Det nylige opråb fra de kvindelige forskere om sexisme og diskriminering i forskningsverdenen viste de kulturelle og strukturelle problemer i forskning i Danmark, når det kommer til forskelsbehandling af kvinder.

Årsagerne til disse problemer er langt fra at være adresseret.

Debatten handler ikke kun om at bekæmpe grænseoverskridende adfærd, men også om mangel på en systematisk tilgang til modvirkning af diskriminerende adfærd.

Kvinder avancerer i mindre grad
Der er i dag cirka dobbelt så mange mandlige som kvindelige forskere på danske universiteter, og andelen af kvinder falder, jo længere frem man i et typisk akademisk karriereforløb kigger.

På trods af en mangeårig ligestillingsindsats på universiteterne er der en stor andel af de kvindelige forskere, der ikke avancerer i systemet. Kvinder udgør omkring 56 procent af de færdige kandidater og 50 procent af de færdige ph.d.er, men kun 23 procent af professorerne.

Ligestilling er centralt for forskningens kvalitet eftersom diversitet bland forskere fører til diversitet i forskningsoutput.

Evanthia K. Schmidt
Lektor, Institut for Statskundskab, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet

I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i Danmark og udlandet.

Akkrediteringsinstitutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser kan give et dårligere undervisningsmiljø og frafald, ringere uddannelseskvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.

Det er ofte de uddannelser med skæve kønsfordelinger, der er mangel på i arbejdsmarkedet.

Begrænsede effekter af ligestillingsarbejdet i hele Europa
Noget tilsvarende gør sig gældende i resten af Europa, hvor årtiers ligestillingsarbejde kun har haft begrænset effekt. Ligesom i Danmark er der samlet set i EU flere kvinder end mænd på de højere læreanstalter, der færdiggør en kandidatuddannelse, nærmere bestemt 58 procent.

Men i de efterfølgende trin frem mod professorniveauet udgør kvinder en stadig mindre andel, fra 48 procent af de færdige ph.d.er til 24 procent af professorerne.

Den faldende andel af kvindelige forskere og kvinder i lederstillinger på universiteterne skyldes blandt andet, at mange europæiske universiteter mangler værktøjer til at bekæmpe ubalancer.

Det kan for eksempel være handlingsplaner, der fokuserer på strukturelle og kulturelle bias i forskningsmiljøerne. Også derfor har EU-Kommissionen nyligt i en bekendtgørelse stillet forslag om at yde en systematisk indsats for bedre at udnytte både de mandlige og kvindelige ressourcer i forskning.