Forskere skal undersøge nordiske landes smittehåndtering i ældreplejen

Siden statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned 11. marts, har den kommunale ældrepleje været underlagt et voldsomt pres, fordi ældre som gruppe er særligt udsat i forhold til covid-19.

Men kriser avler innovation, og coronakrisen er ingen undtagelse.

Derfor er der behov for systematisk at indsamle viden om de nye metoder og rutiner til at håndtere smittespredning i ældreplejen, der er blevet udviklet på rekordtid, forklarer Morten Balle Hansen, der er professor ved Aalborg Universitets Institut for Politik og Samfund.

"Der er generelt tradition for at håndtere smittespredning i ældreplejen, men den her virussmitte har udsat de etablerede rutiner for en voldsom test," siger han.

Derfor skal han sammen med adjunkt Tilde Marie Bertelsen og ph.d. og lektor Christian Lindholst stå i spidsen for den danske del af et nordisk koordineret forskningsprojekt, der undersøger, hvordan etablerede rutiner og procedurer har fungeret, hvilke nye metoder der er anvendt, samt hvilke erfaringer man har gjort sig.

"De erfaringer, der bliver gjort rundtomkring, skal stilles til rådighed for alle, der i fremtiden kan risikere at stå i en lignende situation. Vi skal udvide paletten af operative muligheder, værktøjskassen, om man vil, til at håndtere sådan en smittespredning i ældreplejen."

Projektet er finansieret af Velux-fonden og Aalborg Universitet.

Skyggesider skal også afdækkes
Et af de meget markante tiltag, der er iværksat i flere lande for at beskytte sårbare ældre mod smitte, er isolation og besøgsforbud på plejehjem.

Det har været effektivt i forhold til at mindske smittespredningen, men i Danmark har blandt andre Ældre Sagen kritiseret metoden i hårde vendinger for at forværre demens og ensomhed hos de ældre.