Forskere til aktører: Omlægning til digital undervisning er ikke eksperiment

Af Maria Hvid Stenalt og Jesper Aagaard
Ph.d.-studerende og adjunkt, Center for Undervisning og Læring, Aarhus Universitet

Claus Rosenkrands Olsen fra Dansk Erhverv og Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier kalder i et debatindlæg den 6. april uddannelsesinstitutionernes omlægning til onlineundervisning et fjernundervisningseksperiment, som kan blive den brændende platform, der skyder uddannelserne ind i den digitale tidsalder.

Debattørerne fokuserer på erhvervsskolerne, så spørgsmålet er, om det samme gør sig gældende for universiteterne?

På den anden side af kloden har digitaliserings- og uddannelsesforsker Neil Selwyn udtalt, at nuværende situation ikke er et eksperiment, men en nødsituation, hvor enhver "normalitet" er sat ud af spillet. Det gælder også for de danske universiteters "eksperiment" ud i onlineundervisning.

Visionerne for onlineundervisning, som de ofte er kommet til udtryk i bidrag fra læringsteknologiforskere og -entusiaster, er knyttet til mulighederne for at tilbyde studerende mere fleksibilitet, engagere flere studerende via digitale læringsaktiviteter og udvikle læringsaktiviteter, der får studerende til at engagere sig mere (i dybden) med faget. De typiske undervisningseksperimenter på universitetsniveau fokuserer på de to sidste muligheder.

Den aktuelle omlægning til onlineundervisning har i første omgang fokuseret på fleksibilitet. Det vil sige på at sikre, at studerende har adgang til de mest centrale undervisningselementer fra den normale undervisning hjemmefra.

At de fleste påskønner fleksibilitet i en krisesituation, er ikke overraskende, og at det har været muligt at understøtte, er heller ikke så overraskende.

Universiteterne var i forvejen i besiddelse af learning management systemer (LMS), som undervisere og studerende har været vant til at bruge og som er integreret i det normale administrative kursusflow.

Derudover har flere universiteter hasteindkøbt værktøjer, der understøtter den interaktion, der lægges vægt på i hverdagen: Det "direkte" møde mellem underviser og studerende.

En afgrænset omlægning
Et andet centralt element ved den aktuelle omlægning er, at den ikke er blevet rammesat som et eksperiment. Omlægningen er blevet rammesat som en midlertidig lappeløsning fremfor en midlertidig afprøvning eller permanent erstatning.

Hvor andre digitaliseringstiltag ofte har haft følgeskab af en retorik om at forbedre den eksisterende undervisningspraksis ved at udnytte det digitales potentiale, har denne omlægning haft den normale undervisning som højeste standard.

Samtidig har arbejdsbyrden for underviserne været relativt afgrænset, fordi omlægningen i første omgang ikke har handlet om at indtænke læringsaktiviteter for studerende ud over de normale undervisningstimer, men om at redde de planlagte timer.

Et tredje vigtigt element er, at alle studerende er i samme båd. Alle er studerende på kursusforløb, der pludseligt er blevet omlagt for at sikre, at studerende kan gennemføre deres uddannelse som planlagt.

Ingen studerende har derfor behøvet at frygte, at de ikke får den bedste udgave af kurset. Under normale forhold ville flere studerende sandsynligvis have opfattet et ikke-selvvalgt onlineundervisningstilbud som en dårlig udgave af det "rigtige" forløb.

Det kunne have påvirket deres motivation og opfattelse af læringsoplevelsen. Frafald og fastholdelse af studerendes motivation er netop kendte udfordringer for rene onlineundervisningsforløb.