Forskningsdekan: Placement er nøgleordet for Ph.D'er

Af Peter Møllgaard 
Forskningsdekan på CBS, professor og Ph.D.

Hvordan vurderer man egentlig kvaliteten af ph.d.-uddannelserne? Det kan gøres på mange måder. I Ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans, som Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) udgav i februar 2017, måles kvalitet ved en række indikatorer-  væsentligst ved en selv-evaluering blandt ph.d.-studerende og deres vejledere om uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, men også ved at spørge udenlandske bedømmere om kvaliteten af afhandlingerne. 

Der er imidlertid andre måder at vurdere kvaliteten på. En metode, som ofte bruges i udlandet, er at se på, hvor ph.d.-kandidaterne finder ansættelse. Det hedder i den internationale jargon, placement, og det giver et andet perspektiv på kvalitetsmålet.

Et relateret mål for kvaliteten er, hvad ph.d.-kandidaterne får i løn, når de er færdige med uddannelsen. Her skulle det gerne være sådan, at de får en højere løn, end de ville have fået, hvis de havde forfulgt en anden karriere de 4-5 år, det tager at gennemføre en god ph.d.-uddannelse. De har jo trods alt netop en ekstra uddannelse under vesten.

Ph.D'er ender med placement
Men før vi dykker ned i placement som kvalitetsmål, kunne man måske netop spørge, hvorfor vi egentlig uddanner ph.d.’er. CBS’ ph.d.-strategi lægger i lighed med EU-Kommissionens ”Principper for innovativ ph.d.-uddannelse” (2011) vægt på to effekter: en ph.d.-uddannelse skal bidrage med ny forskning, og den skal bidrage med nye, veluddannede forskere. Disse to effekter skabes sammen under ph.d.-uddannelserne.

For at vurdere ph.d.-uddannelsernes kvalitet skal man derfor måle værdien af disse to effekter: forskningen gennem peer review og publicering; og forskerne gennem de ansættelser, som de får, og den værdi de skaber i samfundet. Og så er vi tilbage ved mit fokus i dette indlæg: placement.

I den akademiske verden bliver placement ofte brugt som kvalitetsmålet

Peter Møllgaard
Forskningsdekan, CBS

Groft sagt kan man opdele placement i en 2-3 kategorier: placement inden for den akademiske verden; og placement uden for den akademiske verden, typisk i offentlig eller privat sektor. På CBS ender cirka 50 procent af ph.d.-kandidaterne med akademisk placement; 30 procent går til den private sektor og 20 procent går til den offentlige sektor.

Placement bruges som kvalitetsmål
I den akademiske verden bliver placement ofte brugt som kvalitetsmålet: på internationale business schools og universiteter bryster man sig af, hvor ph.d.-kandidaterne finder ansættelse. Og det er ikke fint at ansætte sine egne ph.d.-kandidater. De skal helst finde ansættelse på akademiske institutioner, som er mindst lige så fine, som den institution, som de kom fra – gerne på en Ivy League institution.

Så kan det godt være, at de efter en årrække finder tilbage til deres Alma Mater, universitetet, hvor de fik deres ph.d., men det er først efter at have vist deres værd andre steder og bidraget til forskning, uddannelse og formidling andre steder i verden.

Forskere skal til udlandet
I mellemtiden har universitetet udvidet sit netværk til en stærk institution et andet sted i verden, og det netværk, som opstår på den måde, har stor værdi for især forskning; men også uddannelsen hos Alma Mater.

Det er derfor ikke et hensigtsmæssigt mål at sikre, at de ph.d.-kandidater, som vi uddanner i Danmark, også bliver i Danmark. De skal vise deres kvalitet ved at blive ansat gode steder i udlandet. Til gengæld kan vi så tiltrække ekstra gode ph.d.-kandidater fra udlandet, fordi de kan se, at vi laver god forskning i Danmark og indgår i den internationale arbejdsdeling. Og med det udvidede netværk af vores ph.d.-alumner i resten af verden er det tydeligt, at vi er fuldt integreret i det internationale universitetsmiljø.

Placement uden for den akademiske verden er naturligvis også vigtig for at sikre, at de veluddannede forskere bruger deres kompetencer i det private erhvervsliv eller i den offentlige sektor. De kan noget, som andre ikke kan: de kan forske på et internationalt niveau.

Til det formål er erhvervs-ph.d.-ordningen i Danmark uovertruffen. Den ph.d.-studerende er ansat i en virksomhed eller (når det ellers er tilladt) i den offentlige sektor; men får et løntilskud, så omkostningerne holdes nede for virksomheden (men jo ikke for samfundet).

De har både en praksis-orienteret virksomhedsvejleder og en universitetsvejleder og kan derfor kombinere kendskabet til virksomhedens udfordringer med den gode forskeruddannelse. Udover at føre til gode, praksisnære ph.d.-kandidater med åbenlys værdi for samfundet er det også en rigtig god måde at udvikle samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne.

Og placement er jo sikret: ph.d.-kandidaten er i job, før afhandlingen er færdig.

I ejendomsmægler-branchen er der tre ting, som er afgørende: beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.

På samme måde kunne man sige om ph.d.-uddannelsernes kvalitet: placement, placement og placement. I den akademiske verden, i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor.