Forskningsfond: Faldende midler til fri forskning er uambitiøst

Af Peter Munk Christiansen
Professor, bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond

Tag ikke fejl af ”Fri”. Det har hverken noget med fri leg eller fristad at gøre. ”Fri” er vokset ud af en systemtankegang, hvor et strategisk forskningsråd og et frit forskningsråd skulle løse hver deres opgaver.

Fri forskning er den forskning, der leveres af aktive forskere, når de er i laboratoriet, sidder ved deres computer eller laver noget helt tredje. Det er forskning, som ikke er drevet af programmer skabt af politikere, embedsmænd eller universiteternes ledere.

Den frie forskning er den, der boltrer sig derude, hvor forskeren ikke blot kender den internationale state-of-the-art på forskningen inden for sit område, men også er med til at skabe den.

Excellent forskning
Hvad lægger man så til grund for at bedømme fri forskning, når man som Danmarks Frie Forskningsfond skal bedømme op mod 2500 ansøgninger om året. Der er kun et svar: excellence. Det vil sige forskningens kvalitet og originalitet.

Excellencebegrebet finder vi også i forbindelse med Horizon 2020, EU's store forskningsprogram, som erstattes af Horizon Europe fra 2021.

Danmarks Frie Forskningsfond vånder sig stadig over de store nedskæringer på finansloven for 2016.

Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond

Det ene af Horizons 2020’s tre ben er det såkaldte excellence-ben. De to andre handler om Industrial Challenges og Societal Challenges.

Excellence-benet, som i stort omfang udmøntes af European Research Council (ERC), har samme grundfilosofi som Danmarks Frie Forskningsfond: Man finansierer bottom-up forskning ud fra et kvalitetskriterium.

Spirende forskningsfelter kræver investeringer
Hvorfor skal man så have fri forskning eller have et stærkt excellence-ben? Det skal man, fordi det er med til at sikre forskningens fødekæde. Vi ved ikke, hvad der er fremtidens videnskabelige satsninger.

Det eneste, vi ved, er, at der kommer nye forskningsspørgsmål, nye metoder og nye erkendelser om 5, 10 og 20 år. Vi ved ganske enkelt ikke, hvor den videnskabelige erkendelse vil bringe os hen. Her er den frie forskning med til at sikre en sund forskningsøkologi, som indebærer, at vi støtter det nye og de spirende forskningsfelter.

Det er også her, mange kommer igennem med det første forskningsprojekt i karrieren eller det første projekt på et nyt område. Senere kan disse områder blive finansieret af Grundforskningsfonden eller nogle af de mange store bevillinger, som gives af de private fonde.

Den frie forskning er dermed med til at sikre den diversitet, som er helt afgørende for at kunne svare på fremtidens krav. Investeringer i fri forskning er derfor investeringer i fremtidens forskning og en nødvendig prioritering som grundlag for fremtidens strategiske satsninger med fokus på at løse samfundsudfordringer.

Temperaturen på den frie forskning
Hvordan har den frie forskning det så i Danmark? Både godt og skidt. Det bobler med idéer og forskningsmæssig vildskab. Ved seneste frist for to af fondens hovedvirkemidler har cirka 1.700 forskere søgt midler for knap 6.000 millioner kroner.

Der er et kæmpe potentiale i dansk forskning på tværs af al dens mangfoldighed. Men det forskningsfinansierende system er ikke gearet til at honorere idéerne.

Danmarks Frie Forskningsfond vånder sig stadig over de store nedskæringer på finansloven for 2016. Hvor vi udgør cirka fem procent af den samlede offentlige forskningsfinansiering, måtte vi bære 20 procent af beskæringen af den offentlige forskning på i alt 1.400 millioner kroner.

Med den hast, tilførslen af frie forskningsmidler sker i disse år, vil vi nå niveauet for 2015 i 2023 – endda i løbende priser. Over en tiårig periode vil de frie forskningsmidlers andel af BNP falde med 40 procent.

Det er helt uden ambitioner på vegne af den frie forskning.

Flere basismidler? 
Er der da ikke frie midler på de danske universiteter i form af basisbevillinger? Jo, det er der i en vis forstand, for det er ikke politisk fastlagte programmer, som universiteterne realiserer.

Men det er alligevel svært – mange steder umuligt – at få tilstrækkelige midler til nye forskningsprojekter via universiteternes egne midler. Universiteterne er også blevet skåret.

Skal universiteterne så tilføres flere basismidler? Det kan der være gode grunde til, men det styrker ikke nødvendigvis den bedste frie forskning. Her kan Danmarks Frie Forskningsfond tilbyde kvalitetssikring gennem den skarpe konkurrence om midler. Vi kan finansiere cirka hver syvende krone, der søges om.

Hvad så med de mange og i disse år stærkt voksende private fondsfinansierede forskningsmidler? De må naturligvis hilses velkomne. De bidrager i høj grad til at sikre et højt forskningsniveau i Danmark.

De fleste af fondene dækker dog kun de forskningsområder, som deres fundats dækker. De private fonde sikrer ikke diversiteten på samme måde som de helt frie forskningsmidler.

Dertil er det helt essentielt, at forskningsbaseret undervisning bredt er fundamentet for et stærkt uddannelsessystem – inden for alle universiteternes uddannelsesprogrammer.

Prioriterer risikovillige investeringer
Når forslag til næste års finanslov offentliggøres i slutningen af august, er der på selve finanslovsforslaget afsat et beløb til den frie forskning, som ligger et pænt stykke under det, bevillingen som regel ender på. Den resterende del skal vindes i forhandlingerne om forskningsreserven.

De sidste fire års forlig om denne reserve har indebåret lidt flere penge til den frie forskning, end ministeren har foreslået. Det er naturligvis positivt, men det siger noget om den stedmoderlige placering, den frie forskning har i den danske forskningsstrategi.

For midlerne til strategisk forskning, som skal udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond, er steget væsentligt mere – og de udgør nu over ti procent af fondens samlede midler. Det er en konsekvens af fraværet af en klar forskningsstrategi. 

Danmark har ikke de klare overvejelser om en excellencesøjle, som kendes fra EU's forskningsstrategi. Den frie forsknings skæbne afgøres i et forhandlingsforløb, hvor mange gode formål kappes om en alt for lille pengekasse.

En samlet strategi og en fast kurs
En strategi for den fremtidige frie forskning må naturligvis være en del af en samlet strategi for dansk forskning og må derfor inkludere såvel basismidler som konkurrenceudsatte midler, frie midler, strategiske midler og initiativer, der direkte skal understøtte erhvervslivet. Og den må skele til de voksende forskningsinvesteringer fra de private fonde.

En ny, langsigtet national forskningsstrategi bør hæve det offentlige investeringsniveau til mindst 1,5 procent af BNP.

Den bør have et stærkt element af risikovillighed med det formål at skabe et rigt vækstlag af idéer i samspil med universiteternes basisbevillinger, ønsker til den strategiske forskning og til den innovation, der skal sikre, at en del af forskningen omsættes til at skabe et stærkere erhvervsliv.

Den bør også værne om den diversitet, som det må være en statslig opgave at sikre i en situation med stigende forskningsinvesteringer fra private fonde. Flerårige bevillinger og fraværet af det årlige spil om forskningsmidler skal sikre en fast kurs for dansk forskning.