Fra fond til forsker: Forskningsfond giver bevillinger til at undersøge valgløfter og nerveceller

Om et år skal det næste folketingsvalg være afholdt, og mens valgkampen nærmer sig med hastige skridt, varer det ikke længe, før partiernes valgløfter begynder at vise sig i mediebilledet.

Men hvad bruger vælgerne egentlig politikernes valgløfter til, og har de betydning for, hvor krydset bliver sat på stemmesedlen? Det skal et nyt forskningsprojekt kaste lys over.

Med en bevilling på fem millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond skal professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Carsten Jensen som projektleder undersøge, om vælgerne bruger de politiske valgløfter til at holde partierne ansvarlige for deres førte politik.

Projektet vil bestå af to omfattende panelundersøgelser, hvor en række vælgere vil blive fulgt før, under og efter to valgkampe for at se, hvornår og i så fald hvordan vælgerne ser og reagerer på valgløfter og eventuelle løftebrud.

Nervecellers påvirkning af hukommelsen
Foruden undersøgelse af valgløfter har Danmarks Frie Forskningsfond bevilget 2,5 millioner kroner til, at Marco Capogna, der er professor ved Aarhus Universitet, skal undersøge, hvordan bestemte nerveceller påvirker menneskets hukommelse.

Med bevillingen skal Marco Capogna de næste tre år undersøge en særlig type signalstof, der går under navnet GABA, ligesom han skal forsøge at finde frem til, hvilken rolle stoffet spiller i hjernen på pattedyr.

Undersøgelsen vil kunne vise sig at have betydning for en lang række hjernesygdomme såsom epilepsi, skizofreni, autisme og Alzheimers.

15 millioner til diabetes-forskning
I den anden ende af landet har Novo Nordisk valgt at støtte Steno Diabetes Center Copenhagen med knap 15 millioner kroner.

De skal bruges til at forske i hormonet glukagon og undersøge, hvordan diabetespatienter har problemer med det.