Fra fond til forsker: Innovationsfonden uddeler millioner til diagnosticering af bugspytkirtelkræft
FONDE: I denne uge har Innovationsfonden uddelt 13 millioner til udvikling af teknologier til tidlig opsporing af kræft i bugspytkirtlen, Lundbeckfonden har bevilliget ti millioner til forskning i Parkinsons, og Den Sygeplejefaglige Forskningsfond sætter fokus på kommunal forskning.
Benedicte Gjerding Dahlberg
RedaktionsassistentVi starter med denne uges største donation fra Innovationsfonden.
En forskergruppe på Institut for Biologi på Københavns Universitet har igangsat et projekt, der forsker i nye teknologier til diagnosticering af bugspytkirtelkræft.
Mere præcist har forskningsgruppen udviklet en særdeles sensitiv diagnosticeringsmetode ved brug af såkaldt "cirkulært DNA", som er en type af DNA, der findes i blod og cirka 50 procent af alle kræfttumorer.
Og nu får gruppen hjælp af Innovationsfonden, der har valgt at donere 13 millioner kroner til udviklingen og produktionen af teknologien.
Det skriver Københavns Universitet.
"Bevillingen fra Innovationsfonden giver os mulighed for at arbejde langt mere fokuseret på at få vores teknologi hurtigt i produktion. Sammen med vores industrielle samarbejdspartnere håber vi at have teknologier til screening og diagnose ude på hospitalerne inden for de kommende fem år," siger leder af projektet på Institut for Biologi Birgitte Regenberg.
Forskningsgruppen forventer at udvikle teknologier, der samlet set vil øge overlevelseschancerne for bugspytkirtelkræft med 50 procent efter fem år.
Hvorfor får vi Parkinsons?
Fra bugspytkirtelkræft skifter vi til en donation til studiet af Parkinsons sygdom. Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har nemlig modtaget ti millioner kroner fra Lundbeckfonden til undersøge, hvor og hvorfor Parkinsons sygdom udvikler sig.
Det skriver Parkinsonforeningen.
