Fra fond til forsker: Millioner til at få danskerne i bevægelse

FONDE: Nordea-fonden tildeler en støtte på knap tolv millioner kroner til forskningsprojektet "Danmark i Bevægelse", der skal kortlægge danskernes motiver og muligheder for bevægelse.

Projektet skal gøre det nemmere for kommuner og idrætsorganisationer at skræddersy tilbud, der giver flere lyst til at bevæge sig.<br>
Projektet skal gøre det nemmere for kommuner og idrætsorganisationer at skræddersy tilbud, der giver flere lyst til at bevæge sig.
Foto: Henriette Dæhli/Ritzau Scanpix

Forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet (SDU) har modtaget knap tolv millioner kroner fra Nordea-fonden til at kortlægge danskernes motiver og muligheder for bevægelse i projektet "Danmark i Bevægelse".

Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

Selvom danskernes idrætsprofil og sundhed jævnligt undersøges, ved man stadig ikke, hvad der får nogle danskere til at bevæge sig meget, mens andre ikke bevæger sig mere end højst nødvendigt.

Men det skal Bjarne Ibsen, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU, og hans team af forskere over de næste tre et halvt år forsøge at finde svar på gennem projektet, der omfatter mere end 400.000 danskere.

{{toplink}}

"Vi vil koble data om adfærd og motiver med data om de muligheder for fysisk aktivitet og idræt, som findes i de enkelte danske kommuner. På den måde får vi et danmarkskort over potentialet for at få flere danskere i gang med at være mere fysisk aktive," siger Bjarne Ibsen.

Han fortælle desuden, at intentionen er at gennemføre undersøgelsen i alle landets kommuner, så hver kommune får en viden om borgernes bevægelsesvaner, og hvor de kan sætte ind for at skabe mere fysisk bevægelse.

Projektet "Danmark i Bevægelse" har til formål at at bidrage til, at flere danskere oplever glæde ved bevægelse og deltager i idrætsfællesskaber til gavn for dem selv og folkesundheden.

0:000:00