Fra fond til forsker: Naturtræning skal gøre op med depression

FONDE: Naturtræning, moderkagekræft og unge med angst er blandt de forskningsområder, der har modtaget penge fra Trygfonden, Riisfort Fonden, Det Obelske Familiefond og Lemvigh-Müller Fonden.

Foto: /ritzau/Ditte Valente
Kirsten Ida Enemark

Fremover skal man kunne opdage moderkagekræft ved en blodprøve uden at tage prøver fra selve kræften. 

Lone Sunde fra Aarhus Universitet har derfor modtaget 590.000 kroner af Riisfort Fonden til forskning i at analysere DNA fra moderkagekræft i en blodprøve.

Unge med angst skal sige det højt
Mange danske unge har problemer med angst, som blandt andet opstår på grund af høje forventninger.

Derfor har Psykiatrifonden modtaget henholdsvis 2 millioner kroner og 445.000 kroner fra Det Obelske Familiefond og Lemvigh-Müller Fonden til et nyt projekt.

Det nye projekt skal få de til at turde tale om deres problemer gennem en indsats, hvor en række unge kvinder, der selv har haft angst, skal ud på gymnasier og erhvervsskoler sammen med Psykiatrifonden og holde oplæg i hele landet.

Indsatsen skal gøre det nemmere at tale om pres, stress og angst. Samtidig udvikler Psykiatrifonden kampagner rettet mod de unge kvinder og deres forældre.

Naturtræning gør op med stress
Jens Sune Jakobsen, programleder hos DGI Sundhed, har modtaget 2.045.136 kroner fra Trygfonden til et projekt, hvor naturtræning skal afhjælpe stress, angst og depression.

Projektet skal undersøge effekten af at træne i naturen, hvis man enten har eller er i risiko for at udvikle symptomer på en af de psykiske lidelser.

Trygfonden har desuden doneret 3.180.150 kroner til Lars Hazelton, projektleder hos Gerlev Center for Leg & Bevægelse. 

0:000:00