Fra fond til forsker: Uddeling skal forhindre brystkræft i at sprede sig

FONDE: Kræftens Bekæmpelse uddeler næsten en million kroner til SDU-lektor Morten Gjerstorffs arbejde med at forhindre brystkræft i at sprede sig.

Mammografi. En røntgenundersøgelse af brystet, der kan afsløre knuder, der er så små, at man ikke kan mærke dem med fingrene.
Mammografi. En røntgenundersøgelse af brystet, der kan afsløre knuder, der er så små, at man ikke kan mærke dem med fingrene.Foto: Christian Als
Frederik Lange

Ugens 'Fra fond til forsker' står i kvindernes tegn.

Kræftens Bekæmpelse har nemlig afsat en donation på 937.000 kroner til forskning i brystkræft, der en den hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark.

Det er lektor på Institut for Molekylær Medicin ved Syddansk Universitet Morten Gjerstorff, der er blevet tildelt forskningsmidlerne.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Et af de største problemer med brystkræft er, at den er svær at behandle, hvis den har spredt sig til andre organer.

Men nyere forskning indenfor primært modermærkekræft viser, at immunterapi kan være meget effektiv i behandling af fremskreden kræft.

Og Mortens Gjerstorffs forskningsprojekt handler netop om immunterapi til behandling af brystkræft.

Allerede godt i gang
Immunterapi virker primært ved, at immunforsvarets T-celler genkender specielle proteinstrukturer, der er til stede på kræftcellerne.

Denne genkendelse er nødvendig for, at T-celler kan dræbe kræftcellerne; og i brystkræft er der generelt færre af disse proteiner end i for eksempel modermærkekræft.

0:000:00