GTS: Tværgående udviklingsmiljøer skal være katapult for dansk innovation

DEBAT: Danmark udnytter ikke sin forskningsmæssige førerposition til at skabe innovation i erhvervslivet. Vi skal blive bedre til tværgående samarbejder, skriver Ragnar Heldt Nielsen.

Af Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen

Danmark kan blive meget bedre til at omsætte forskning til succesfulde forretninger. Det påpeger den internationale rapport, der udkom sidst i 2019.

Vi er i superligaen, når det handler om at producere forskning i verdensklasse. Men vi udnytter ikke vores førerposition til at skabe innovation i erhvervslivet.

I GTS glæder vi os over rapportens fokus på, at vi bør gøre mere, når det handler om at få forskning i anvendelse – herunder anbefalingen om at tilføre flere midler til vores arbejde.

Helt afgørende vigtig er også efterlysningen af en samlet strategi for den danske innovationsindsats.

Virksomhederne er usikre  
Vores uddannelses- og forskningsminister har allerede peget på den grønne omstilling som strategisk satsningsområde. Forsknings- og innovationssystemet skal indrettes, så det understøtter den grønne omstilling. Spørgsmålet er, hvordan vi får succes med de grønne ambitioner.

En ting er sikker: Omstillingen kommer ikke af sig selv.

Vi oplever på tæt hold, at mange virksomheder interesserer sig for den grønne omstilling. Men de er usikre på, hvordan de skal gribe den an. Det er ikke så mærkeligt. For ofte kræver det adgang til specialistkompetencer og udviklingsfaciliteter, men måske findes disse ikke endnu?

Lad os komme med et eksempel. Danmark står stærkt på fødevareområdet. Men forbrugerefterspørgslen ændrer sig i disse år. Vi skal omlægge til bæredygtige fødevarer og produktion.

Men før producenterne kan sende nye produkter på markedet, skal de arbejde med nye typer af plantebaserede råvarer. De skal udvikle procesteknologi og dokumentation af de nye fødevarer.

Nogle kompetencer er allerede opbygget blandt andet i GTS. Men vi skal opbygge nye for at sikre en stærk fødevarebranche i fremtiden.

Vi kan lære af robotklyngen
Vi har allerede stærke innovationsaktører i Danmark. Men kompleksiteten i ny teknologi gør det umuligt for en enkelt aktør at have alle de kompetencer, det kræver at komme i mål med den grønne omstilling.

Her kan vi med fordel tage ved lære af robotklyngen i Odense. Her er det lykkedes at samle kompetencer inden for robotteknologi fra GTS, universiteter og virksomheder.

Det giver en hurtig indgang for virksomheder, der vil vide mere om robotteknologi – og det er et oplagt rugested for nye robotvirksomheder.

Robotklyngen er et godt eksempel på, at når man samler kompetencer, så virker det som en katapult for anvendelse af nye teknologier. Det kan vi gøre endnu mere.

Samarbejde på tværs
I december fremlagde vi et forslag til et nyt program med anbefalinger til, hvordan vi accelererer innovationen, ikke mindst inden for det grønne område. Vi kalder det for Innovationsaccelererende Platforme (IAP).

Platformene skal gøre det mere attraktivt at arbejde på tværs, og så skal de sikre virksomheder en hurtig adgang til en samlet kæde af viden og faciliteter.

Det kan for eksempel være inden for fremtidens fødevarer, ny materialeteknologi eller smarte energi- og miljøteknologier.

På nogle styrkepositioner vil der både være brug for at udvikle ny viden, nye samarbejdsformer og nye udviklingsfaciliteter.

Centrale elementer i vores forslag er:

  • Øget hastighed. Vi skal være meget hurtigere til at omsætte ny viden og teknologi til løsninger.
  • Øget samarbejde. Flere aktører skal gå sammen med det formål at bidrage til innovation i mange virksomheder (mange-til-mange-innovation).
  • Effektiv adgang til teknologiske udviklingsmiljøer – med mulighed for offentlig finansiering af faciliteter, der ikke eksisterer i forvejen.

Vi skal have sat fart på udviklingen af fremtidens grønne løsninger. Det bliver ikke nemt. Det kræver, at alle gode kræfter går sammen og bidrager med hver deres spidskompetencer.

Hvis det lykkes, er den grønne omstilling en gylden mulighed for at skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser.

Vi ser frem til at drøfte, hvordan vi sammen indfrier det danske innovationspotentiale.

Forrige artikel Forsker: Danmark sjofler stadig forskningen i Arktis Forsker: Danmark sjofler stadig forskningen i Arktis Næste artikel ATV: Fem anbefalinger til en national innovationsstrategi ATV: Fem anbefalinger til en national innovationsstrategi
DEA: Dimittender i krisetider risikerer velstandstab

DEA: Dimittender i krisetider risikerer velstandstab

DEBAT: Ringere jobmuligheder i krisetider kan få nyuddannede til at tage job med en lavere løn, end hvis der ikke var recession. De fagligt svageste rammes hårdest, skriver Tobias Højgaard Lindeberg og Kristian Thor Jakobsen.