Gymnasielærere savner midler til sprogstrategi
FREMMEDSPROG: Regeringens sprogstrategi skal styrke fremmedsprogene i uddannelserne. Tirsdag gav gymnasielærerne, universiteterne og Dansk Industri deres mening til kende, og særligt finansieringen er ifølge dem et problem.
Kristoffer Kvalvik
Journalistpraktikant”Situationen for fremmedsprog er alvorlig.”
Sådan indledte formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen sin tale til en høring om den nationale sprogstrategi, der skal styrke fremmedsprogene i uddannelserne.
Høringen blev afholdt på Christiansborg og inkluderede talere fra Dansk Industri, GL samt Roskilde og Københavns Universitet.
De skulle diskutere regeringens sprogstrategi, der blandt andet giver 99 millioner kroner til et nationalt center for fremmedsprog og opfordrer kommuner og uddannelsesinstitutioner til at udarbejde lokale sprogstrategier til at styrke fremmedsprog.
Strategien skal gøre op med den faldende tilslutning til fremmedsprogene, som især ses på gymnasierne, hvor andelen af studenter med tre eller flere sprog er faldet fra 28 procent i 2007 til 2 procent i 2016.
Annette Nordstrøm Hansen er glad for, at der er kommet en strategi, selvom den kunne have været bedre.
”Jeg så hellere, at uddannelsesinstitutioner over en bred kam forpligtiges til at udarbejde en lokal sprogstrategi. Og at arbejdet med sprogstrategi i for eksempel gymnasiet forankres i den enkelte skoles bestyrelse,” sagde hun.
Finansiering
Særligt finansieringen af sprogstrategien er ifølge Annette Nordstrøm Hansen problematisk.
”Jeg er ikke helt glad for, at blandt andet gymnasiereformen og dermed skolerne skal bidrage med 24 millioner kroner til at finansiere sprogstrategien. Lige nu er der ikke brug for omfordeling i uddannelsessystemet, men en reel merbevilling til strategien,” sagde hun og fortsatte:
Sprogstrategiens syv initiativer
Der afsættes 99 millioner kroner til et nationalt center for fremmedsprog, der forankres på begge sider af Storebælt.
Kommunerne og uddannelsesinstitutionerne opfordres til at udarbejde lokale sprogstrategier, der angiver, hvordan der arbejdes med at styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og institutioner.
Der etableres et femårigt friuddannelsesforsøg for læreruddannelsernes fremmedsprogsfag og universiteternes sproguddannelser, som skal styrke kvaliteten og tiltrække nye studerende.
Der afsættes en million kroner til en overbygningsuddannelse i konferencetolkning med henblik på at uddanne tolke til danske virksomheder og EU-institutionerne.
Der etableres en følgegruppe, der årligt skal gøre status over udviklingen inden for sprogområdet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætter en kortlægning af eksisterende voksen- og efteruddannelsesmuligheder inden for fremmedsprog. Kortlægningen skal skabe overblik over, om eksisterende tilbud matcher arbejdsmarkedets behov for fremmedsprogskompetencer.
Der etableres et småfagsråd, der skal nytænke den eksisterende småfagsordning, som giver tilskud til små humanistiske fag, der varetager en national interesse.
Kilde: ufm.dk
