Her er de ministerier, der skal spare mest på konsulenter
ØKONOMI: Regeringen har fordelt sit sparekrav på konsulentydelser på de enkelte ministerier, hvor sigtekornet særligt er rettet mod forbruget af managementkonsulenter. Se, hvordan ministerierne rammes.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørRegeringens store opgør med det offentliges konsulentforbrug skal stå sin første alvorlige prøve.
Ministerierne skal fra i år finde sparekniven frem, og det går i kroner og øre hårdest ud over de to ministerier Skatteministeriet og Justitsministeriet.
Skatteministeriet skal i år spare 58,6 millioner kroner i forhold til forbruget i 2017 og 2018, og næste år lyder sparekravet på 144 millioner kroner, viser en oversigt fra Finansministeriet.
For at nå i mål hermed har Skatteministeriet for nylig lavet nye og mere restriktive retningslinjer for brugen af eksterne managementkonsulenter.
”Vi skal grundlæggende bruge ressourcerne effektivt. Det indbefatter også, at vi kun bruger eksterne konsulenter, når der er en særlig god grund til det. Vi har allerede opstrammet vores retningslinjer og opstillet nye konkrete krav for vores brug af eksterne konsulenter. Det handler om at sikre, at vi kun anvender eksterne konsulenter i de tilfælde, hvor vi ikke selv har kapacitet eller kompetencer til at løse en vigtig opgave,” lyder det i en skriftlig kommentar fra afdelingschef Anders Holbøll.
Justitsministeriet skal i 2020 finde 30 millioner kroner i forhold til deres konsulentforbrug i 2017 og 2018. Et sparekrav, der stiger til 75 millioner kroner næste år.
Det er ikke så mærkeligt, set i lyset af, at Justitsministeriet er en stor driftsorganisation med mange store, statslige myndigheder, påpeger ministeriet i et skriftligt svar.
"Det følger deraf, at en betydelig del af den samlede besparelse ligger på Justitsministeriets område. Justitsministeriet er ved at se på, hvordan besparelsen helt konkret skal udmøntes på ministerområdet."
