Højkonjunktur og behov for pause: Derfor læser færre studenter direkte videre

START: Når nyudklækkede studenter ikke læser videre med det samme, spiller flere ting ind. Selv siger de, at de har brug for en pause. Samfundsøkonomien underbygger tendensen, lyder det fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut havde 86 procent af de studerende, der startede på deres uddannelse i 2018, et eller flere sabbatår i bagagen.
Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut havde 86 procent af de studerende, der startede på deres uddannelse i 2018, et eller flere sabbatår i bagagen.Foto: Kim Haugaard / Midtjyske Medier / Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Siden 2012 er antallet af studenter, der efter tre måneder er i gang med en ny uddannelse, næsten halveret.  

De trænger til en pause fra uddannelsessystemet.  

Det fortæller flertallet af de studerende i hvert fald, når man spørger dem.  

Det viser en undersøgelse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).  

Studerende, der har haft et eller flere sabbatår, er mindre tilbøjelige til at falde fra. Men selvfølgelig går der lidt længere tid, før de rigtig begynder at bidrage til samfundskagen med høj løn og høj skattebetaling.

Lars Dyrby Andersen
Konsulent i EVA

Men ifølge Lars Dyrby Andersen, der er manden bag undersøgelsen, er en anden vigtig faktor også på spil.  

Nemlig konjunkturudviklingen.  

“Det springer i øjnene, at andelen, der går hurtigt videre, falder, samtidig med at vi begynder at gå fra lav- til højkonjunktur. Hvis ikke de nemt kunne få et job, ville flere sandsynligvis blive skubbet mod uddannelsesinstitutionerne,” siger Lars Dyrby Andersen. 

Artiklen fortsætter under grafen

Dokumentation

EVAs undersøgelse:  

  • 86 procent af de studerende, der startede på deres uddannelse i 2018, havde et eller flere sabbatår i bagagen. 
  • 61 procent svarede, at de havde brug for en pause fra uddannelsessystemet. 
  • 54 procent siger, at de havde lyst til at opleve andre ting end at uddanne sig.
  • 45 procent siger, at de tog sabbatåret, fordi de ikke vidste, hvilken uddannelse de ville begynde på. 
  • 88 procent har haft lønnet arbejde. 

0:000:00