Hollandske universiteter afskaffer måltal for forskere

RADIKALT: Det er et interessant, men radikalt træk, at offentlige forskningsfonde og universiteter i Holland ikke længere vil bruge måltal til at vurdere ansøgere til stillinger og finansiering, siger formand for dansk forskningsråd.

Forskere bliver målt og vejet i et hav af indekstal og svært gennemskuelige faktorer. Det gør den hollandske forskningsverden nu op med. I toppen af den danske forskningsverden vækker tiltaget interesse, men ikke et stormløb mod at følge efter hollænderne. <br>
Forskere bliver målt og vejet i et hav af indekstal og svært gennemskuelige faktorer. Det gør den hollandske forskningsverden nu op med. I toppen af den danske forskningsverden vækker tiltaget interesse, men ikke et stormløb mod at følge efter hollænderne.
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Det hollandske forskningsmiljø fik sidste år helt nye og radikalt anderledes rettesnore for, hvilke forskere der får finansiering og stillinger.

Universiteter og offentlige funding-institutioner vil i fremtiden se meget mindre på måltal som ansøgeres såkaldte impact factor og mere på kvalitative faktorer som evner til at undervise, kommunikere sin forskning og ansøgerens integritet som forsker. Det skriver de i en fælles erklæring.

Det kommer af, at universiteterne og finansieringsorganerne har forpligtet sig til at underskrive og følge de såkaldte DORA-principper.

"Det er et radikalt træk, da det ser ud til, at man i det hollandske initiativ vil gå meget videre end blot at se bort fra impact factor, men i det hele taget vil undgå kvantitative mål," siger Michael Møller Hansen, formand for Forskningsrådet for Natur og Univers, en del af Danmarks Frie Forskningsfond. Han fortsætter:

"Jeg tror, det bliver meget svært. Arbejdsbyrden i at sortere i ansøgninger helt uden at bruge de kvantitative mål virker til at være stor," vurderer han.

"Prisværdigt at tænke i nye baner"
Bevægelsen væk fra impact factor er radikal i Michael Møller Hansens øjne, fordi det betyder, at alle ansøgninger skal vurderes kvalitativt. Og med stadigt større behov for ekstern finansiering fra fonde betyder det, at ansøgningstallene i forhold til ressourcerne er højere end nogensinde.

"Men det er altid prisværdigt at tænke i nye baner, men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om det faktisk kan lade sig gøre. Det må komme an på en prøve," siger Michael Møller Hansen.

De hollandske fonde og universiteter vil fremover ikke bede om en liste over en ansøgers publikationer eller personlige impact factor, men i stedet bede om en 'narrativ' tilgang til ansøgningen.

{{toplink}}
Læs også

Dokumentation

DORA-principperne kort fortalt
DORA-principperne blev nedfældet ved det årlige møde for The American Society for Cell Biology i San Francisco i slutningen af 2012. Principperne skal med forfatternes ord forbedre, hvordan forskningsfonde og -institutioner evaluerer videnskabelig kvalitet.

Den generelle anbefaling fra DORA-principperne er, at man ikke skal bruge tidsskriftbaserede impact factors i stedet for at se på kvaliteten af enkelte forskningsartikler, når man skal vurdere en forskers bidrag eller i ansættelse, forfremmelse eller finansieringsbeslutninger.

Dernæst anbefaler principperne, at finansieringsintstitutioner tydeligt beskriver, hvordan de evaluerer forskningen fra ansøgerne, og at de lægger vægt på, at det videnskabelige indhold er vigtigere end navnet på tidsskriftet, det udgives i.

Desuden er anbefalingen til funding-institutioner, at man måler på flere faktorer end bare på den videnskabelige artikel. Man kan for eksempel overveje værdien af frigivne datasæt fra forskningsprojektet samt se på indflydelse på politik og praksis.


0:000:00