Arktiske forskningsmidler primært bundet op på faste opgaver

Mere end 100 millioner kroner på finansloven er i 2020 øremærket til arktisk forskning. Og i de følgende tre år er der p.t. budgetteret med omkring 83 millioner kroner om året specifikt til arktisk forskning. Det fremgår af en opgørelse, som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har sendt til De Konservatives forskningsordfører, Katarina Ammitzbøll.

Det er dog kun en meget lille andel af pengene, som er frie forskningsmidler, der ikke på forhånd er bundet op på konkrete projekter og myndighedsopgaver, men kan søges til projekter. Det betyder, at der ikke er mange midler til rådighed for den almindelige forsker, som har en idé eller et projekt, som ikke lige hører ind under de faste opgaver. 

Søges i konkurrence
Hos landets arktiske forskere giver man derfor ikke meget for ministerens opgørelse.

"De fleste af disse cirka 100 millioner kroner er disponeret til drift eller løbende monitering. For eksempel er Dancea-midlerne reelt bundet op på monitering. Men okay. Der er afsat midler til arktisk aktivitet, heraf en lille del til forskning eller til infrastruktur, som understøtter arktisk forskning. Men frie midler reserveret til bottom-up-forskning må søges i konkurrence," pointerer prodekan på Københavns Universitet, professor Morten Pejrup, der er formand for Forum for Arktisk Forskning.

Ministeren gør i et medfølgende svar opmærksom på, at en stor del af den offentligt finansierede arktiske forskning udføres for midler, der ikke er øremærket specifikt til arktisk forskning.

Denne forskning udføres blandt andet af universiteterne, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) og det danske bidrag til den europæiske rumorganisation ESA. Derudover kan Forsvarets arktiske kommando yde logistisk støtte til de faste forskningsstationer i Nordøstgrønland. 

Grøn forskning
Desuden kan de arktiske forskere sandsynligvis også få del i de cirka 1,5 milliarder kroner, som blev øremærket til grøn forskning, da alle Folketingets partier i november sidste år blev enige om fordelingen af den såkaldte forskningsreserve for 2020.

"En del af disse midler kan blandt andet blive udmøntet til forskning i klimaforandringer og klimapasning i blandt andet Arktis," pointerer Ane Halsboe-Jørgensen.