Debat

IDA: En ny karakterskala skal mindske fejlfokus

DEBAT: Med den bebudede revision af den hjemlige karakterskala bør der i langt højere arbejdes på, at sikre motivation og læring i stedet for at fokusere på ikke at lave fejl, skriver Sara Grex.

Vi skal have karakterskala som er motiverende, og som kan anvendes
ud fra et andet perspektiv end det nuværende, skriver Sara Grex fra IDA.
Vi skal have karakterskala som er motiverende, og som kan anvendes ud fra et andet perspektiv end det nuværende, skriver Sara Grex fra IDA. Foto: Pressefoto/IDA
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sara Grex
Formand, IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg

I 14 år har den nuværende karakterskala været en af de medvirkende faktorer til, at vi har lært vores børn og unge, at de for alt i verden ikke skal fejle.

Så længe de kan levere en ”fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler” er 12-tallet hjemme.

På trods af en mindre inflation af 12-taller, er det nødvendigvis ikke nemt, at få topkarakteren.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men risikoen for at vi står tilbage med elever og studerende, der kan læringsmålene til fulde, men ikke kan så meget andet, er i den grad til stede.

Terperi og udenadslære er i en eller anden form uundgåeligt på langt de fleste uddannelser, men hvor meget skal det fylde, og hvad bliver der ikke plads til, når elever og studerende udelukkende fokuserer på 12-tallet.

Risikoen for at vi står tilbage med elever og studerende, der kan læringsmålene til fulde, men ikke kan så meget andet, er i den grad til stede.

Sara Grex
Formand, IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg

Studerende bliver målorienterede
I 2006 blev den nuværende syv-trinsskala indført med henvisning til, at den gamle 13-skala ikke kunne oversættes til internationale karakterer, og dermed blev danske unge mennesker i alt for mange situationer stillet ringere end unge fra andre lande.

Et problem, der naturligt skulle tages hånd om, men for meget røg ud med badevandet, og der blev skabt en trist 0-fejlskultur.

Blandt IDAs studiemedlemmer på STEM-uddannelserne har det også sat sine spor.

I den seneste rundspørge blandt vores studiemedlemmer mener over hver femte, at der ingen grund er til at lære noget, som de ikke skal kunne til eksamen, og 44 procent har vanskeligt ved at stille sig tilfreds med andet end topkarakterer som 10 og 12.

Det er naturligvis et udtryk for, at de studerende er ambitiøse, men set fra mit bord, er det også et udtryk for 12-skalaens slagside, når der er en så udtalt målorienteret læringskultur blandt de studerende.

En motiverende skala
Den tidligere 13-skala lagde vægt på noget af det, der er altafgørende for, at vi som mindre nation kan bide skeer med de store.

Topkarakterer 13 blev givet for ”den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation” og hvis man opnåede et 11-tal var det for ”den udmærkede og selvstændige præstation”.

Læs også

Der skulle med andre ord tænkes ud af boksen og vises initiativ, og det er grundlaget for den kreativitet og innovation, som vi - med rette - bryster os af herhjemme.

Det må ikke gå tabt, og derfor skal vi have en ny karakterskala, der ikke indeholder minus-karakterer, og hvor springene mellem midter-karaktererne giver en smule mere mening.

Vigtigst af alt er, at vi får en karakterskala som er motiverende, og som kan anvendes ud fra et andet perspektiv end det nuværende.

Der skal være plads til debat, diskussioner og fejl, så perfektion ikke overskygger det hele.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sara Grex

Formand, IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg

0:000:00