Ingeniørforeningen: En samlet strategi skal sætte retning for dansk innovation

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Hvis den danske innovationsindsats var et symfoniorkester, er jeg ikke sikker på, at det ville være en lige stor fornøjelse for alle at lytte til.

For nok har vi mange dygtige solister på den danske innovationsscene, men det kniber med sammenspillet. 

Sådan tolker jeg, billedligt talt, et af de centrale budskaber i Horizon 2020-rapporten, hvor et panel af internationale eksperter har kigget nærmere på det danske innovationsmiljø. Og det er et budskab, jeg er enig i, men også et forhold, der bør rettes op på, netop fordi der er så mange positive ting at sige om den danske innovationsindsats, hvad rapporten også fremhæver.

Der er flere ting, man kan tage fat på for at sikre, at Danmark har optimale rammebetingelser, som styrker og samler indsatsen på innovationsområdet. 

Jeg skriver udtrykkeligt rammebetingelser, for i første omgang er det politikerne, som er den primære postkasse for dette indlæg, hvor jeg vil fremhæve især tre udfordringer, som jeg håber, politikerne vil tage op i 2020.

Innovationsområdet kræver også et ressourcemæssigt løft. Strategi og organisationsplaner gør det ikke alene.

Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Ingen fælles retning i indsatsen
For det første er det problematisk, at Danmark som et af de lande, der prioriterer offentlig forskning højt, ikke har en samlet strategi for, hvilken vej vi vil gå på innovationsområdet.

Vi bruger i størrelsesordenen 23 milliarder kroner årligt på offentlig forskning på eksempelvis universiteterne. De penge kaster blandt andet mange citationer af sig i videnskabelige tidsskrifter, så forskere med flere kan lære af hinanden, og samtidig er forskningen fundamentet for uddannelser af høj kvalitet. Det er rigtig godt.

Vi bruger også årligt mere end 300 millioner kroner på et velfungerende GTS-netværk, som tilbyder virksomhederne gode testfaciliteter og bygger bro mellem forskningen og virksomhederne. Det er også godt.

Desuden bruger vi omkring 87 millioner kroner årligt på innovationsnetværk, som skal være mødested for blandt andet den offentlige forskning og virksomheder i en given klynge.

Isoleret set er det alt sammen ganske godt. Problemet er, at der ikke er nogen fælles retning i indsatsen, da der ikke er lagt sigtelinjer ud, som aktørerne kan tage pejling efter i form af en national strategi på innovationsområdet. Det bør der arbejdes med i 2020.