Debat

Innovationsfonden: Giv erhvervsforskerne medvind

DEBAT: En vej til at løfte det nationale vidensniveau kunne være at få flere ud i et ErhvervsPostdoc-forløb, som skaber en stærkt relation og et samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet, skriver Hanne Harmsen fra Innovationsfonden.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Harmsen
Chef for Talent og InnoBooster, Innovationsfonden

Jo mere uddannelsesmiljøerne og erhvervslivet samarbejder, jo bedre bliver de erhvervsrettede uddannelser. Det gælder også ph.d.-uddannelserne.

Altingets debat i anledning af ministeriets nye ph.d.-analyse har budt på mange spændende og forskellige indlæg. Fælles for mange er et ønske om flere ErhvervsPhD’er. Det kan vi ikke være uenige i her i Innovationsfonden, hvor ErhvervsPhD-ordningen hører hjemme. Fordelene er åbenlyse, og alle analyser peger på, at ordningen fungerer rigtig godt.

Her i Innovationsfonden har vi på det seneste oplevet en stigende efterspørgsel på ErhvervsPhD-forløb.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Havde vi midler til at bevillige alle kvalificerede ansøgninger, ville ErhvervsPhD’er dog stadig udgøre højst seks procent af alle nye ph.d.-forløb i Danmark. Når det så sammenholdes med, at erhvervslivet i dag står for to tredjedele af Danmarks investeringer i forskning og udvikling, ser det ikke umiddelbart ud til, at ErhvervsPhD-ordningen vil kunne levere alle de forskere, som erhvervslivet efterspørger.

Forskningsmiljøer er centrale
Fordelen ved en ErhvervsPhD er, at den bygger bro mellem erhvervslivet og det offentlige og giver ph.d.-studerende, virksomheder og forskningsinstitutioner en lang række kompetencer, der imødekommer arbejdsmarkedets efterspørgsel på unge med en forskningsbaggrund.

Her i Innovationsfonden har vi på det seneste oplevet en stigende efterspørgsel på ErhvervsPhD-forløb.

Tager man i dag en traditionel ph.d., udgør den i dag langt størstedelen af alle ph.d.-forløb i Danmark. Og selv om Danmark efter ministeriets rapport ligger nr. 1 blandt OECD-lande, der har den største andel af privatansatte ph.d.-uddannede (37 procent), kunne det være gavnligt at undersøge nærmere, hvordan ph.d.ernes uddannelsesmiljøer bidrager til erhvervslivet (og vice versa) med henblik på at løfte det nationale vidensniveau.

Forskningsmiljøerne er her centrale: Der kan næppe være tvivl om, at et forskningsmiljø, hvor samarbejde med erhvervslivet er helt normalt, vil give de ph.d.-studerende langt større lyst til at gå over i det private efter uddannelsen.

I stedet for at se på den individuelle ph.d.-studerendes motivation, som ministeriets ph.d.-analyse gør, kunne man i stedet se på, hvordan ph.d.ernes karrieremønstre hang sammen med motivationen og strukturen af universiteternes forskningsmiljøer med henblik på at få at flere ph.d.er til at søge en karriere i det private.

Samarbejde bygger ofte på eksisterende relationer, og relationer styrkes af samarbejde. Dette gælder i særlig grad Innovationsfondens ErhvervsPhD, men faktisk også fondens ErhvervsPostdoc, hvor en ph.d. uden større erfaring med erhvervsforskning ansættes i en privat virksomhed og udfører et erhvervsrettet forskningsprojekt på et akademisk højt niveau i samarbejde med en offentlig forskningsinstitution, som f.eks. et universitet.

Håber universiteterne er klar til mere
Selv om vi kan se, at interessen for ErhvervsPostdoc stiger støt, er der plads til forbedring taget i betragtning af, at der er tale om et tilbud, som er attraktivt for både virksomheder, ph.d.er og universiteter.

I modsætning til en ErhvervsPhD af tre års varighed kan en ErhvervsPostdoc vare helt ned til et år. Et sådant forløb er derfor mere overskueligt for særligt de små virksomheder, og i Innovationsfonden kan vi da også se, at små og mellemstore virksomheder udgør en væsentlig større andel af ansøgerne end i ErhvervsPhD-ansøgningerne.

En vej til at løfte det nationale vidensniveau kunne således være at få flere ud i et ErhvervsPostdoc-forløb, som skaber en stærkt relation og et samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. Samtidig får en række ph.d.er en god start på deres forskerkarriere.

Med erfaringer fra mere simple projektsamarbejder kan virksomhederne og universiteterne herefter give sig i kast med mere krævende projekter som eksempelvis en ErhvervsPhD.

Derudover skal lyde en generel opfordring til at styrke de traditionelle ph.d.ers formelle og uformelle kontakt med virksomheder og erhvervsliv i løbet af deres ph.d.-uddannelse, hvilket vil give en reel indsigt i de spændende og relevante karrieremuligheder, der ligger uden for det universitetsmiljø, som de uddannes i.

I Innovationsfonden står vi klar til at løfte vores del af opgaven med flere ErhvervsPostDoc-forløb.

Vi håber, at universiteterne, de konkrete forskningsmiljøer og virksomhederne også er parate til endnu mere dialog og gensidig åbenhed for sammen at sikre, at vi får bragt de mange nye ph.d.ers kompetencer bedst muligt i spil.

Dokumentation

Fremtiden for ph.d.erne
En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har vist, at ph.d.-uddannelserne holder et højt fagligt niveau på trods af et meget større optag.

Siden 2003 er optaget af ph.d.-studerende cirka fordoblet fra 1.210 til 2.300 i 2015. En analyse viser, at bedømmerne vurderer, at kvaliteten af afhandlingerne fortsat er høj.

Betyder det, at vi skal stræbe efter at optage endnu flere ph.d.-studerende? Skal afhandlingerne erhvervsrettes endnu mere? Eller skal vi fokusere endnu mere på at fastholde de udenlandske ph.d.-studerende i landet?

Det har Altinget spurgt en række debattører om.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Harmsen

Prodekan for grøn omstilling, CBS
cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1989), ph.d. (Handelshøjskolen i Århus 1995)

0:000:00