Institutleder: Regeringens indsats på kunstig intelligens er håbløst uambitiøs
AI: Det er en fejl, at regeringen ikke satser mere på, at Danmark skal udvikle kunstig intelligens, mener lederen af Datalogisk Institut ved KU. Men vi kan aldrig måle os med USA og Kina og skal i stedet være førende på etik, svarer Sophie Løhde (V).
Kasper Kaasgaard
RedaktørI 2025 skal Danmark være blandt de førende lande i verden, når det kommer til at anvende kunstig intelligens.
Det var en af de målsætninger, regeringen lancerede med sit udspil til en reform af den digitale service. For at nå målet skal der udvikles en national strategi for kunstig intelligens, og der skal laves såkaldte signaturprojekter med AI rundt om i det offentliges kerneopgaver.
Men regeringens fokus er forkert, mener Mads Nielsen, der er professor og institutleder på Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Danmark bør i langt højere grad satse på at udvikle fremtidens teknologier frem for blot at tage dem i brug, mener han.
"Kunstig intelligens er den primære teknologi, der kommer til at præge udviklingen af vores samfund de næste 10-20 år. Derfor bør vi være med til at bestemme, hvordan den teknologi kommer til at se ud," siger Mads Nielsen.
På den bagvedliggende teknologi til machine learning er vi verdensførende på KU og DTU. Så vi har ingredienserne til at satse.
Mads Nielsen
Professor og institutleder, KU
"Det er håbløst uambitiøst"
Mads Nielsen savner konkret, at der bliver sat penge af til forskning og udvikling.
"Regeringen springer i høj grad over teknologiudviklingen med Sophie Løhdes udspil. Det skal klares med 80 millioner fra Tommy Ahlers. Det er håbløst uambitiøst," siger Mads Nielsen.
Han henviser til, at et enigt folketing med forskningsreserven i sidste uge afsatte 80 millioner kroner til projekter med kunstig intelligens. Det foregår hos forskningsminister Tommy Ahlers (V) og har ikke direkte noget med regeringens digitaliseringsudspil at gøre.
Men Tommy Ahlers er også optaget af, at Danmark går forrest i udviklingen af AI.
"Når vi taler kunstig intelligens, er det meget kommercielle virksomheder i USA og staten i Kina, der laver de store investeringer. Men med forskningsreserven kan vi skubbe til en udvikling, hvor universiteterne bruger basismidler og henter EU-midler fra Horizon 2020," sagde ministeren til Altinget fredag.
Regeringen foreslår tre konkrete indsatser for kunstig intelligens:
National strategi for kunstig intelligens
Regeringen vil udarbejde en strategi for kunstig intelligens, som går på tværs af den offentlige og den private sektor. Stategien skal sikre offentlige myndigheder og danske virksomheder de bedste rammer for at udnytte muligheder ved kunstig intelligens. Men kunstig intelligens skal anvendes ansvarligt. Derfor skal strategien også opstille etiske principper for anvendelse af kunstig intelligens. Principperne skal sørge for, at privatliv, sikkerhed, gennemsigtighed, retfærdighed med videre sikres i anvendelsen.
Dansk sprogteknologi i verdensklasse
Talegenkendelse og sprogforståelse gør det muligt at understøtte forskellige former for opgaver. Det gælder beslutningsstøtte ved sagsbehandling af miljøgodkendelser, gennemgang af årsregnskaber og revisionserklæringer, klagesager, support- og akutopkald, mailsvar med videre. En betydelig barriere for effektiv anvendelse af talegenkendelse og sprogforståelse på dansk er, at Danmark er et lille sprogområde. Derfor igangsættes opbygningen af en sprogressource på dansk, der sættes til fri afbenyttelse, så leverandørerne har en fælles sprogressource af høj kvalitet, der giver dem mulighed for at udvikle gode løsninger inden for talegenkendelse og sprogforståelse med et højt præcisionsniveau.
Signaturprojekter skal give konkrete erfaringer
For hurtigst muligt at opbygge konkrete og praktiske erfaringer med anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor igangsættes en række signaturprojekter. Projekterne skal igangsættes på områder, hvor der vurderes at være et potentiale for at øge kvalitet og produktivitet i de offentlige kerneopgaver ved hjælp af kunstig intelligens, men hvor der på nuværende tidspunkt er for få konkrete erfaringer. Signaturprojekterne finansieres af investeringsfonden for nye teknologier og digitale velfærdsløsninger.
