IT-branchen: Teknologipagten er en skåltale uden indhold

DEBAT: På etårsdagen for regeringens Teknologipagt, der skulle få unge til at søge ind på en STEM-uddannelse, er virkeligheden, at de hvert år må afvise mange ansøgere, fordi uddannelserne mangler ressourcer, skriver Birgitte Hass.

Af Birgitte Hass
Administrerende direktør i IT-Branchen

For præcis et år siden lancerede regeringen sin Teknologipagt. En pagt, der skulle styrke de unges interesse i it og teknologi og få 20 procent flere til at gennemføre en STEM-uddannelse i løbet af de næste ti år.

For at nå dette mål skal antallet af kandidater øges med 3,7 procent fra 2023 – 2028.

Men virkeligheden er, at væksten i optag af it-studerende i sommeren 2018 overhovedet ikke er vokset i forhold til den forventede naturlige vækst. Vi har med andre ord slet ikke startet rejsen mod de ambitiøse mål.

Og det er ikke, fordi de unge ikke søgte uddannelserne. Tværtimod. Igen i år var der rekord i antallet af kvalificerede ansøgere til for eksempel it-uddannelserne på ITU.

Universitetet måtte dog afvise mere end halvdelen, fordi der på trods af Teknologipagten og regeringens flotte ord og ambitiøse mål ikke var sat penge af til, at de begejstrede og dygtige unge rent faktisk kunne komme ind på studierne.

Der mangler flere stole
Der er heldigvis igangsat rigtig mange fine initiativer for at øge interessen for tekniske og digitale kompetencer specielt blandt børn og unge. Og vi har også stor succes med at få flere dygtige unge mennesker til at udvise en interesse for at tage en uddannelse inden for det digitale.

For de unge har forstået, at en digital uddannelse er en vej til et meningsfyldt job, som kan bidrage til Danmarks fremtidige vækst, og de vil derfor gerne indløse en billet til en relevant it-uddannelse.

Problemet er bare, at showet allerede er udsolgt.

Der er simpelthen ikke blevet bevilliget penge til at oprette flere pladser på uddannelserne, hvilket resulterede i, at man i sommer blev nødt til at afvise mere end 1.400 førsteprioritetsansøgere på it-uddannelserne.

Teknologipagtens stort opsatte lancering kommer netop af den grund desværre til at lyde som endnu en skåltale uden indhold, og det er ikke bare ærgerligt. Det er et problem.  

Danmarks fremtid afhænger af adgang til kompetencer
Det må tørt konstateres, at branchen sagtens kan bruge kandidater. Behovet er der, og det er akut, hvis vi ikke skal sætte en stopper for dansk erhvervslivs vækstpotentiale, arbejdspladser og fremtid.

Næsten halvdelen af de danske it-virksomheder måtte helt opgive at besætte ledige stillinger, fordi de ikke kunne finde de rette kompetencer, og hver tredje måtte sige nej til ordre og opgaver, fordi de ikke havde folk til at løse dem.

Skal vi i mål med Teknologipagtens succeskriterier, er vi derfor nødt til at sørge for, at der kommer flere stole ind på de højere it-uddannelser. Og det kræver prioritering og midler til de rette uddannelser.

Så kære politikere, hvad mente I reelt, da I satte de ambitiøse mål? Vil I sætte handling bag de flotte ord eller fortsætte med at sælge billetter til en fest, I allerede selv har lukket?

Lige nu er det hverken erhvervslivet, universiteterne eller de unge, der forhindrer jer I at leve op til jeres egne succeskriterier, men jer selv.

Forrige artikel DPU-leder: Tommy Ahlers' nye karakter 12+ er bestået DPU-leder: Tommy Ahlers' nye karakter 12+ er bestået Næste artikel Professionshøjskole: Læreruddannelsen skal ikke være en X-factor-konkurrence Professionshøjskole: Læreruddannelsen skal ikke være en X-factor-konkurrence
SU til EU-borgere splitter rød blok

SU til EU-borgere splitter rød blok

STUDERENDE: Hverken SF eller Radikale melder sig under Socialdemokratiets faner for at gøre det sværere for EU-borgere at få adgang til SU. Til gengæld er Enhedslisten klar til at gå dansk enegang og afprøve det ved EU-domstolen.