Debat

ITU-rektor: Øg dansk forskning, hvis vi skal føre i kunstig intelligens

DEBAT: Regeringen har fremlagt en ambitiøs national strategi for, hvordan vi kan få gavn af kunstig intelligens. Der er akut behov for en saltvandsindsprøjtning til forskningen, hvis Danmark vil skabe værdi med kunstig intelligens, mener rektoren på IT-Universitetet.

Vi skal opruste på forskning, som kan give svar på, hvordan vi får teknologi til at hjælpe os uden at gå på kompromis med demokratiske idealer om lighed for loven, mener IT-Universitetets rektor.
Vi skal opruste på forskning, som kan give svar på, hvordan vi får teknologi til at hjælpe os uden at gå på kompromis med demokratiske idealer om lighed for loven, mener IT-Universitetets rektor.Foto: Pressefoto/IT-Universitetet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Zachariasen
Rektor, IT-Universitetet

Fremtiden er her allerede.

Når vi skal finde vej i trafikken, beder vi telefonen om at finde den hurtigste rute. Når vi mangler et ord på engelsk, slår vi op på Google Translate. Når vi lytter til musik på Spotify, foreslår tjenesten nye sange, der vil falde i vores smag.

I alle disse eksempler – og masser af andre hverdagssituationer – er kunstig intelligens den bagvedliggende teknologi, der hjælper os til en nemmere og bedre hverdag.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Brugen af kunstig intelligens vil kun brede sig i de kommende år, for potentialet for at skabe nye løsninger er enormt inden for blandt andet sundhedsområdet.

Positivt med national strategi
På ITU har vi for eksempel forskere, der arbejder med at udvikle kunstig intelligens, som kan bruges til at forudsige, om bestemte genmutationer vil forårsage sygdom.

Som en lille nation vil vi aldrig kunne konkurrere med lande som USA og Kina, når det gælder antallet af udviklere og forskere inden for kunstig intelligens.

Martin Zachariasen
Rektor, IT-Universitetet

Andre steder eksperimenterer man med kunstig intelligens, som kan hjælpe lægerne med at diagnosticere sygdomme.

Et andet eksempel er forskere, der benytter kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen i danske kommuner.  

Derfor er det yderst positivt, at regeringen i sidste uge fremlagde en ambitiøs national strategi for, hvordan vi i fremtiden kan få mest mulig gavn af kunstig intelligens.

Vi kan ikke konkurrere med Kina
Det er vigtigt, at Danmark er med allerforrest i feltet, når det gælder udviklingen af kunstig intelligens.

Som en lille nation vil vi aldrig kunne konkurrere med lande som USA og Kina, når det gælder antallet af udviklere og forskere inden for kunstig intelligens.

Og som regeringen noterer i sin nye strategi, skal Danmark ikke kopiere USA og Kina. Vi må ikke sætte vores lid til, at andre lande skaber løsninger, der harmonerer med vores værdier.

I Danmark ønsker vi, som det fremgår af en af de fire sigtelinjer i den nationale strategi, at kunstig intelligens har "et fælles etisk grundlag med mennesket i centrum".

Mange løsninger lever ikke op til etisk grundlag
Mange af de it-løsninger, som allerede findes, og som i fremtiden vil blive udviklet i USA og Kina, vil ikke leve op til vores etiske grundlag og ej heller have mennesket i centrum.

Faktisk vil mange af disse it-løsninger ikke engang opfylde aktuel EU-lovgivning som den nye persondataforordning (GDPR).

Derfor skal vi i Danmark opruste på forskning, som kan give svar på, hvordan vi kan få teknologien til at hjælpe os uden at gå på kompromis med vores demokratiske idealer om lighed for loven og gennemsigtighed i beslutningsprocesser.

Vi skal skabe åbne data og åbne platforme, der giver gode muligheder for innovation, men som også skaber tryghed for dem, som kunstig intelligens i sidste ende vil påvirke – nemlig den enkelte borger, den enkelte kunde, det enkelte menneske.

Forskning har behov for saltvandsindsprøjtning
Et af punkterne i den nationale strategi er da også at opprioritere forskning i kunstig intelligens.

Og der er akut behov for en saltvandsindsprøjtning til forskningen, hvis Danmark vil gøre alvor af ambitionerne om at skabe værdi med kunstig intelligens.

En rapport fra Dansk Industri viste for nylig, at kun 4,5 procent af de offentlige forskningsmidler i dag går til it-forskningen.

Et tal, der har ligget relativt stabilt de seneste år, til trods for at digitaliseringen får større og større betydning i samfundet, og til trods for at mere it-forskning efterspørges af over 40 procent af virksomhederne.

It-forskning skal være selvstændigt fagområde
En af udfordringerne i dag er, at it-forskning ofte kobles op på andre faglige emner, når fondene uddeler penge til nye forskningsprojekter.

Eller kobles op på enkeltstående initiativer med konkrete, afgrænsede mål.

Dette har vi naturligvis brug for, men vi har også brug for at løfte it-forskningen op til at være et selvstændigt fagområde på linje med naturvidenskab, ingeniørvidenskab, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab eller humaniora.

Informationsteknologien, herunder kunstig intelligens, er mere end et redskab for andre fagdiscipliner eller et redskab til at løse specifikke problemer i offentlige eller private virksomheder.

Informationsteknologien ændrer grundlæggende mange af de klassiske fagdiscipliner, ligesom den er godt i gang med grundlæggende at ændre vores samfund.

Bør etablere nyt fagligt råd
Vi har brug for mere grundforskning inden for informationsteknologi, herunder kunstig intelligens, i Danmark.

Et første skridt kunne være at etablere et nyt fagligt råd om informationsteknologi under Danmarks Frie Forskningsfond.

Dette vil sikre en tiltrængt kontinuitet i investeringerne i grundforskning inden for informationsteknologi.

Samtidig vil det styrke den forskningsbaserede uddannelse af danske eksperter inden for it og kunstig intelligens – dem kan vi ikke blot regne med at rekruttere i udlandet.

Det ville være en god begyndelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Tvede Zachariasen

Rektor, professor, Færøernes Universitet
dr.scient. i datalogi, ph.d. (Københavns Uni.), master i offentlig ledelse (CBS 2015)

0:000:00