Debat

K: Uddannelsesministeren skal finde en løsning på SU-loftet, der ikke skader økonomien

DEBAT: SU-udgifter til udenlandske studerende må ikke løbe løbsk. Den nuværende løsning, som sætter loft over antallet af engelsksprogede uddannelsespladser, kan koste Danmark dyrt, skriver Katarina Ammitzbøll (K).

Vi skal eksempelvis have flere udenlandske ingeniørstuderende og IT-studerende, skriver&nbsp;Katarina Ammitzbøll (K).<span><br>
</span>
Vi skal eksempelvis have flere udenlandske ingeniørstuderende og IT-studerende, skriver Katarina Ammitzbøll (K).
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katarina Ammitzbøll (K)
Uddannelsesordfører

Udgifterne til udenlandske studerende må ikke løbe løbsk.

Derfor skal vi prioritere dem, der får hjulene i dansk økonomi til at løbe rundt.

Vi skal eksempelvis have flere udenlandske ingeniørstuderende og IT-studerende, som erhvervslivet skriger efter.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men vi skal omvendt også have færre udenlandske studerende inden for områder, hvor arbejdsløsheden er høj og lønnen er lav. 

Nuværende ordning kan koste dyrt
I Folketinget har vi fastsat et loft på 440 millioner kroner årligt til SU til udenlandske studerende - sidste år blev det beløb overskredet med godt 60 millioner kroner.

I stedet for at begrænse optaget på engelsksprogede uddannelser over en bred kam, skal vi gå differentieret til værks i forhold til SU-loftet. 

Katarina Ammitzbøll (K)
Uddannelsesordfører

Vi kan ikke forhindre europæiske studerende, hvis de er vandrende arbejdstagere, i at modtage SU på grund af EU-regler.

Problemet med stigende SU-udgifter er derfor forsøgt løst ved at begrænse antallet af studiepladser på alle engelsksprogede uddannelser for at demotivere international søgning og dermed spare på SU omkostningerne.

Denne løsning har flere negative konsekvenser, som kan koste Danmark dyrt.

Der er udenlandske studerende som yder et meget stort bidrag til samfundsøkonomien.

For eksempel på DTU bidrager udenlandske færdiguddannede ingeniører gennemsnit med 500.000 kroner til statskassen over en blot 8-årig periode (efter at udgifter til SU er trukket fra). Det er langt mere end den gennemsnitlige udenlandske universitetsstuderende.

Alligevel bliver DTU nødt til at begrænse optaget til deres engelsksprogede ingeniøruddannelser for at overholde SU-loftet. De har fået tommelskruer på.

Det giver ikke mening.

Ministeren skal finde en løsning
I stedet for at begrænse optaget på engelsksprogede uddannelser over en bred kam, skal vi gå differentieret til værks i forhold til SU-loftet.

Lad os derfor optage flere udenlandske studerende inden for uddannelsesområder som ingeniører og IT, hvor erhvervslivet skriger efter højt specialiseret arbejdskraft.

Læs også

Og lad os omvendt lægge hårdere restriktioner på, hvor mange udenlandske studerende som optages på uddannelser, som ikke gavner samfundsøkonomien.

Det er på tide, at uddannelses- og forskningsministeren finder en løsning på overskridelsen af SU-loftet. En løsning der vel og mærke ikke skader dansk økonomi og dansk erhvervsliv.

Vi mener, at en skarpere prioritering af hvilke udenlandske studerende, som vi optager, er vejen frem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K), fhv. FN diplomat
cand.scient.soc. (RUC 1997), LLM, Master international jura (Warwick University 2004-2005).









0:000:00