Debat

KL: Brug kommunerne til at fremme innovation

DEBAT: Vi har ikke råd til at tabe gode ideer og nye løsninger på gulvet, fordi viden og forskning ikke når ud til virksomhederne. Innovation skal tænkes ind i erhvervsfremmesystemet, og vi skal udnytte kommunernes lokale kendskab, skriver Leon Sebbelin (R).

Samarbejdet mellem vidensinstitutioner, erhvervsliv og offentlige myndigheder skal forbedres, så der er adgang til innovation og vækst i hele landet, skriver Leon Sebbelin.
Samarbejdet mellem vidensinstitutioner, erhvervsliv og offentlige myndigheder skal forbedres, så der er adgang til innovation og vækst i hele landet, skriver Leon Sebbelin.Foto: Pressefoto/Rebild Kommune
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leon Sebbelin (R)
Formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg

Det er måske ikke soleklart for enhver, hvordan innovationsfremme hænger sammen med landets kommuner.

Men kommunerne kan faktisk være en central muskel i det danske innovationssystem, som kan skubbe på innovative og klogere løsninger, når ellers vi sidder med om bordet.

Danmarks innovationssystem er blevet evalueret, og meldingen er klar:

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Der mangler en strategisk retning for innovationen i Danmark. Det halter med at omdanne den danske verdensklasseforskning til produkter, vi kan eksportere.

Det er ikke, fordi vores virksomheder ikke er dygtige nok – men spredningen og dernæst kommercialiseringen af forskning og ny viden sker ikke smidigt nok.

Innovative virksomheder er centrale for vækst i hele Danmark, og derfor bør man udnytte mulighederne i det nye erhvervsfremmesystem.

Leon Sebbelin (R)
Formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg

Samarbejde skal forbedres
Med en dansk erhvervsstruktur primært udgjort af små og mellemstore virksomheder er opgaven desto vanskeligere.

For vi ved jo godt, at mens de store virksomheder ofte kan selv – de har innovations- og udviklingsafdelinger inhouse og løbende samarbejder med forskere, vidensinstitutioner og partnere – så er det en anden historie for de mindre virksomheder.

Her har hver medarbejder mange opgaver, og direktøren har ofte også innovationskasketten på ud over alle de andre kasketter, der skal jongleres i det daglige.

Tid og ressourcer er knappe, og ligger virksomheden langt fra vidensmiljøerne, er det ikke sikkert, man når forbi til et fyraftensmøde.

Men vi har ikke råd til at tabe gode ideer og potentielt nye produkter og løsninger på gulvet, fordi viden og forskning ikke når ud til virksomhederne.

Derfor skal samarbejdet mellem vidensinstitutioner, erhvervsliv og offentlige myndigheder forbedres, så vi sikrer, at der er adgang til innovation og vækst i hele landet.

Her er vi i kommunerne meget bevidste om vores rolle i at pege lokale virksomheder i retningen af innovationsoperatører som klynger og netværk, som facilitator af samarbejder og endelig som markedsmodner og del af test- og demonstrationsfasen, når et produkt er på vej til markedet. 

Innovation og erhvervsfremme skal sammentænkes
I dag foregår langt størstedelen af den offentlige vejledning af virksomheder enten i kommunen eller i de tværkommunale erhvervshuse.

Det er positivt, for i kommunerne er vi tættest på virksomhedernes hverdag, vi har det lokale kendskab, og vi kan facilitere lokale innovationssamarbejder. 

Innovative virksomheder er centrale for vækst i hele Danmark, og derfor bør man udnytte mulighederne i det nye erhvervsfremmesystem og tænke den strategiske retning for innovationsfremme ind her.

Et konkret eksempel på koblingen mellem erhvervs- og innovationsfremme er klyngerne, hvor vidensinstitutionerne og virksomheder finder sammen og får nye idéer, skærper medarbejderkompetencer og udvikler nye produkter og services.

Derfor er det også vigtigt, at der bliver fulgt op på, at klyngerne er tilgængelige for virksomheder i hele landet.

Her kan kommunerne spille en rolle – helt konkret gennem erhvervshusene, der kan sikre en løbende dialog og samarbejde med klyngerne.

Hvis en produktionsvirksomhed i Lemvig med 50 ansatte skal nyde godt af innovationssystemet og se værdien af at investere i innovation, så kræver det altså, at klyngerne er tilgængelige lokalt, og her kan vi fra kommuner og fra erhvervshusene via deres knudepunktsfunktion hjælpe med at åbne de rigtige døre.   

Innovation i det offentlige
Kommunernes rolle i innovationssystemet er dog ikke kun som bindeled. Vi er også facilitator for eller partner i innovationsprojekter.

Gennem offentlig-privat samarbejde eller lokale variationer over offentlig-private innovationspartnerskaber (OPS/OPI) kan virksomheder og kommuner i fællesskab udvikle løsninger på nogle af de udfordringer, som kommuner står med inden for alt fra ældrepleje og kloakering til de store samfundsmæssige udfordringer som klima og grøn omstilling.

Skal vi lykkes med den grønne omstilling , skal vi udnytte den styrkeposition, vi har i Danmark på energiteknologi og grønne løsninger.

Rent faktisk er der her en mulighed for at gøre dyd af nødvendigheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne og eksportgrad, mens vi omstiller vores lokalsamfund. Kan vi konvertere den offentlige efterspørgsel til nye, grønne produkter, er vejen banet for nye arbejdspladser og et egentligt grønt eksporteventyr.

Og dér, hvor vi kan medvirke til at give de danske virksomheder et klart forspring, er, at produkter og løsninger er færdigudviklet og testet i virkelige miljøer, som for eksempel den kommunale forsyningssektor.

Kvalitetstestet i den danske velfærdsstat. Det er da et kvalitetsstempel, der vil noget!

I kommunerne har vi allerede en del af rammerne – og nok så vigtigt ambitionerne. Så brug os – vi kan være med til at indfri det store danske innovationspotentiale.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leon Sebbelin

Formand, Teknik- og Miljøudvalget i Rebild Kommune (R), formand, Rebild Vand og Spildevand, medejer, Revisionsfirmaet Attiri A/S
statsautoriseret revisor (1993), cand.merc. (Handelshøjskolen i Århus 1985)

0:000:00