Debat

Konsulent: Nyt trivselskontor skal være kritiske over for nemme svar

DEBAT: Unges trivsel er et komplekst område. Det nye trivselskontor skal undgå generaliseringerne, der hersker. Vi skal hæve debatten ved at bruge forskningsbaseret viden, skriver Ingemai Larsen.

Uddannelses- og forskningsminister Ane
Halsboe-Jørgensen (S) vil lave en nyt kontor for studerende trivsel.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil lave en nyt kontor for studerende trivsel.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ingemai Larsen
Ejer, Konsulentfirmaet IM-Consult, forhenværende uddannelses- og kvalitetschef, København Syd HF & VUC

På uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens to-do-liste står blandt andet, at de studerendes trivsel skal forbedres.

Dét er en både vigtig og vanskelig opgave; vigtig af såvel menneskelige og samfundsøkonomiske årsager.

Vanskelig, fordi en så kompleks størrelse som trivsel har det med at tiltrække sig generaliseringer og automatreaktioner i forhold til ansvarsfordeling. Det dur ikke i denne sag.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Trivsel skal aftabuiseres
Ansvaret for at forbedre de unges trivsel er ikke alene ”samfundets”, det er også forældrenes, uddannelsesinstitutionernes og de unges eget.

Et nyetableret kontor har muligheden for at være kritisk over for de nemme svar, se på tværs af faktorer og ministerielle grænser og på metodisk stringent vis gå i dybden med et sæt udvalgte og anerkendte indikatorer for mistrivsel.

Et nyetableret kontor har muligheden for at være kritisk over for de nemme svar, på tværs af faktorer og ministerielle grænser, og på metodisk stringent vis gå i dybden med et sæt udvalgte og anerkendte indikatorer for mistrivsel.

Ingemai Larsen
Ejer, Konsulentfirmaet IM-Consult

At arbejde med trivsel betyder ikke, at den faglige barre skal sættes lavere, og at vi dagligt skal gå rundt og bekræfte hinandens dårligdomme.

Nej, det medfører snarere, at vi kollektivt og reflekteret taler om de personlige, psykologiske og til tider helt eksistentielle udfordringer, som uundgåeligt opstår undervejs i studiet for langt de fleste unge − og at vi ikke blot gør det i velkomsttalen, men undervejs i studierne.

Det kan gøres på mange måder og endda integreres i undervisningen. Det afgørende er, at problemet aftabuiseres og gøres til at anliggende, som alle kan bidrage til at løse.

Den tilgang har været afgørende for, at Mary-fondens arbejde mod mobning har bragt så gode resultater.

Frie rammer er ikke altid bedst
Et fokus på trivsel drejer sig også om at ophæve dogmet om, at de frieste rammer giver den største trivsel.

Det kan blive svært for nogle uddannelsesfolk at sluge den kamel, men adskillige undersøgelser viser, at det er rigtig svært for mange unge selv at tage ansvar for at vælge grupper, vælge læringsstil, vælge, om telefonen skal ligge i tasken eller på bordet, om man læser hjemme eller er til stede i timerne, vælge studieprofil – ja, overhovedet at vælge uddannelse.

De ressourcer og sociale kompetencer, det kræver, har mange unge og især unge fra ikke-boglige hjem ikke altid, og det gør det svært for dem at navigere.

Her må man fra ministeriets side støtte især de ungdomsuddannelser, der i nogle situationer træffer valg på de unges vegne; selvfølgelig i en tæt dialog mellem lærere, elever/studerende og eventuelt forældre, men ikke desto mindre valg, der sætter rammerne for en del af de unges adfærd, hvad enten det handler om Facebook-adgang, mødepligt eller gruppedannelse.

Når det kommer til uddannelsesvalget efter folkeskole eller gymnasium, gives der ingen manual for, hvordan det forløber uden den enkeltes mange og lange indre samtaler og prøven sig frem. Men på i hvert fald et punkt har den samlede uddannelsessektor og de unges forældre et stort ansvar for at tale mange flere og forskelligartede uddannelser op til at være ”attraktive”.

Vi kan udvikle et nok så retfærdigt optagelsessystem. Med mindre vi indfører frit optag, vil der altid være unge, som ikke kommer ind på drømmestudiet og opfatter det som en fiasko.

Men det er ødelæggende for vores syn på værdien af uddannelse og for de unges trivsel og opfattelse af, hvad der er vigtigt i livet, at det altid er de samme fem-ti uddannelser, der hvert eneste år tiltrækker sig al opmærksomhed.

Overvej omfanget af karakterafgivning
Et tredje indsatsområde har selvfølgelig med karakterer at gøre.

Her bliver der brug for en nuanceret debat om grænsen mellem at gøre sig maksimalt umage og at fokusere så ensidigt på høje karakterer, at det lammer én.

De unge, der føler sig så pressede, at de ender i studenterrådgivningen, gør det sjældent alene på grund af karakterer, men som udslag af et pres, der kommer mange steder fra.

Det skal imidlertid ikke forhindre, at omfanget af karaktergivning og måden og begrundelsen for, at vi giver karakterer, tages op til overvejelse, og det er i øvrigt et arbejde, som allerede er i gang i Ane Halsboe-Jørgensens søsterministerium for børn og undervisning.

Og så skal vi være rigtig gode til at kommunikere denne balancegang til de unge – det er en særskilt udfordring.

Det er ikke mindst i forhold til karakterområdet, at vandene har det med at skilles, og at ’fortalere for og modstandere af faglighed’-stereotyperne kommer til at dominere debatten. Men også på det område har det nye kontor en mulighed for at hæve sig over denne ufrugtbare og polariserende meningsudveksling.

Feedback har også faldgruber
Den nyeste forskning skal i spil, og måske skal der yderligere til – som kan udfordre og analysere både den traditionelle karaktergivning med sine indbyggede problemstillinger og det, som ofte fremhæves som en universalløsning på karakterræset, nemlig feedback.

Feedback rummer således også faldgruber, hvis den ikke gives af en underviser med rette kompetencer og tid.

Min pointe er, at niveauet for denne debat vil blive hævet, når den føres på basis af forskningsbaseret viden.

Arbejdet med trivsel kalder på langt flere indfaldsvinkler end her skitseret, men konklusionen må være, at med et ministerielt fokus på trivsel gives der en mulighed for at gøre op med de 'strammer'- versus 'slapper'-stereotyper, som tit har stået i vejen for udvikling.

Nu kan et nyt kontor for unges trivsel komme videre med arbejdet, til gavn for de unge og os alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ingemai Larsen

Chefkonsulent, Lolland Kommune, ejer, IM-Consult
cand.mag i Portugisisk og Engelsk, ph.d. i portugisisksproget historie

0:000:00