Kristian Jensen: Sådan ville jeg lægge budget under regeringens nye omprioriteringsbidrag
SAMRÅD: Finansministeren var i ilden i Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag. Her blev han bedt om at svare på, hvordan regeringens nye omprioriteringsbidrag kommer til at virke, og hvad uddannelsesinstitutionerne kan regne med fra 2022.
Toke Gade Crone Kristiansen
JournalistFinansminister Kristian Jensen (V) var tirsdag eftermiddag kaldt i samråd om omprioriteringsbidraget på uddannelser.
Ministeren var kaldt i samråd af SF’s Jacob Mark, som ønskede at få afklaret, det han opfatter som tvetydige signaler fra regeringen i forbindelse med fremlæggelsen af finansloven.
Vil regeringen stoppe omprioriteringsbidraget fra 2022, eller vil de enkelte uddannelsesinstitutioner fortsat skulle lægge budget, som om de er underlagt to-procents-besparelser?
Her lød finansministerens råd, at når uddannelsesinstitutionerne skal lægge langsigtede budgetter, så kan de med fordel arbejde med en vis spændvidde, og de bør altså kun regne med økonomien for det kommende finansår.
Derfor omprioriterer vi
Kristian Jensen indledte samrådet med at begrunde omprioriteringsbidraget på uddannelse med, at den sektor naturligvis også må holde for, ligesom resten af den offentlige sektor.
”De videregående uddannelser er det område, som tegner sig for den største realvækst i offentligt forbrug imellem 2010 og 2017,” forklarede finansministeren blandt andet.
Samtidigt bekræftede finansministeren, at det, som regeringen lægger op til fra 2022, ikke er en afskaffelse, men et omprioriteringsbidrag med et løfte om at beholde de sparede midler indenfor sektoren - altså et slags sektor-omprioriteringsbidrag.
Hvad kan de regne med?
Det affødte spørgsmålet om, hvorledes den enkelte uddannelsesinstitution så bør lægge budget.
Skal den enkelte uddannelsesinstitution budgetlægge med at få de sparede midler tilbage på budgettet eller ej, ville Radikales Lotte Rod vide.
