Debat

Kronik: Er vi klar til Forskning 4.0 i fødevaresektoren?

DEBAT: Danmark bør satse på at udvikle en forskningsinfrastuktur, som kan være en vigtig drivkraft i den digitalt drevne fødevareinnovation, mener AAU, L&F og DI. En dansk infrastruktur vil også stille os stærkt i et europæisk perspektiv.

Bent Egberg Mikkelsen (AAU), Morten Andersen Linnet (L&F) og Leif Nielsen (DI) efterlyser en digitalt dreven forskningsinfrastruktur i Danmark.
Bent Egberg Mikkelsen (AAU), Morten Andersen Linnet (L&F) og Leif Nielsen (DI) efterlyser en digitalt dreven forskningsinfrastruktur i Danmark.Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn/
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bent Egberg Mikkelsen, Morten Andersen Linnet og Leif Nielsen
Hhv. professor, Aalborg Universitet København, forskningspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer, og branchedirektør, DI Fødevarer

Fremtidsforskere har allerede længe talt om Industri 4.0, hvor man tænker smart brug af data i hele værdikæden.

Men er fødevaresektoren også klar til Forskning 4.0? Altså en fødevareforskning, hvor vi for eksempel er bedre til at udnytte data på tværs af datakilder og mellem virksomheder og universiteter? Og hvor vi er skarpere på at udnytte mulighederne i grænsen mellem fødevarerne og det digitale?

Mulighederne i digital teknologi har længe være udforsket og udnyttet til at skabe vækst i en lang række brancher. Tænk blot på, hvordan brancher som medie-, rejse- og banksektoren radikalt har skiftet karakter over det seneste årti.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Hidtil har fødevaresektoren været tilbageholdende med at udnytte mulighederne i det digitale. Men måske er det tid for forskere og branchen at gentænke det digitale?  

Bent Egberg Mikkelsen, Morten Andersen Linnet og Leif Nielsen

Hidtil har fødevaresektoren været tilbageholdende med at udnytte mulighederne i det digitale. Men måske er det tid for forskere og branchen at gentænke det digitale?

Vi er i forvejen førende både på forskning og produktion af fødevarer. Men vi kan sagtens blive bedre til at udnytte mulighederne i den digitale vækst og til at omsætte den til resultater for både forskerne og virksomhederne i branchen.

Forskningsinfrastrukturer skal ikke bare koble fødevarelaboratorierne bedre sammen. De skal også ruste forskningen og erhvervet langt bedre, når det gælder om at skabe indsigt ud fra de store mængder af digitale spor, vi som forbrugere, producenter og detailled sætter om forbrug af fødevarer.

Bent Egberg Mikkelsen, Morten Andersen Linnet og Leif Nielsen

Kan vi gøre det, vil vi kunne stå stærkt rustet, når EU senere i år annoncerer et udbud om en digital europæisk forsknings­infrastruktur med temaet fødevarer, ernæring og sundhed.

Men hvad er i grunden en forskningsinfrastruktur for en størrelse, og hvorfor kan en dansk satsning her vise sig at blive en vigtig drivkraft, når det gælder om at udnytte mulighederne i den digitalt drevne fødevareinnovation?

Digital interaktion 
Værdiskabelsen på fødevareområdet er i stigende grad digital og datadreven. Når vi handler i supermarkedet, sker det digitalt, når fødevareproducenten sætter proceslinjen i gang, sker det digitalt, og når vi spiser uden for hjemmet, sker det i stigende grad med hjælp fra digitale værktøjer.

Det skaber helt nye digitale spor, som kan gøre både forskere, detailkæden og producenter klogere på forbrugeradfærd, og som samtidig kan komme forbrugeren selv til gode, fordi det bliver langt lettere at interagere med forskerne.

Det digitale skaber helt nye muligheder for digital interaktion mellem fødevareforsyningskædens aktører. Og netop mulighederne for at sætte datasæt sammen på nye måder er en af de drivende kræfter bag idéen om at udvikle en digital baseret forskningsinfrastruktur for sektoren.

At drive en sådan infrastruktur er nemlig ikke noget, et enkelt universitet, en enkelt myndighed, en enkelt virksomhed eller en enkelt branche kan gennemføre alene. Det kræver samarbejde mellem universiteter og mellem forskning og erhverv. Danmark står med gode kort på hånden her.

Forskningssamarbejde
Digitaliseringen sker samtidig med, at debatten om behovet for forskningsinfrastrukturer har taget fart. Tanken om at udnytte forskningsressourcer bedre mellem samfundets aktører sker på europæisk plan i Det Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastrukturer (ESFRI).

Idéen bygger på princippet om, at forskerne i en tid med rift om ressourcerne er nødt til at arbejde sammen om metoder, udstyr og laboratorier.

De fleste af os kender til forskningsinfrastrukturer i form af store teleskoper, der kan udforske fjerne kroge af universitet, eller neutronacceleratorer, der kan bruges i materialeforskningen. De fleste kan se fornuft i, at vi går sammen med svenskerne for drive en gigantisk accelerator i Lund. I stedet for at bygge to – her og hinsidan.

Det er netop denne ressourcedeling, fødevare-, forbrugs- og ernæringsvidenskaben nu slår til lyd for. De danske universiteter råder i forvejen over en lang række laboratorier, der vil kunne drage fordel af tættere samarbejde.

På AAU har vi bragt fødevare- og digitale forskere sammen og udviklet et Foodscape Lab, der kan bruges til at studere forbrugeradfærd på den smarte måde med digitale sensorer. Og inden for en række andre laboratorieområder er danske fødevareuniversiteter førende.

Idéen med forskningsinfrastrukturer er netop at koble disse faciliteter bedre sammen med henblik på at kunne udnytte dem optimalt. At drive forskning på topniveau er simpelthen for dyrt og ressourcekrævende til, at et enkelt laboratorium eller forskergruppe kan gøre det alene.

Med en dansk infrastruktur vil det blive langt lettere at skabe den nødvendige kobling til andre førende laboratoriebaserede fødevareforskningsmiljøer i Europa. Og på den måde vil vi herhjemme få langt bedre muligheder for at tiltrække forskningsbevillinger og for at kunne indgå i internationale forskningskonsortier på fødevareområdet.

Universiteter og fødevareindustri
Men forskningsinfrastrukturer skal ikke bare koble fødevarelaboratorierne bedre sammen. De skal også ruste forskningen og erhvervet langt bedre, når det gælder om at skabe indsigt ud fra de store mængder af digitale spor, vi som forbrugere, producenter og detailled sætter om forbrug af fødevarer.

Med en infrastruktur får forskerne langt bedre adgang til at analysere data og for at kunne skabe den evidens, som politikere skal bruge i sundhedspolitikken. Selvfølgelig på betingelser, som deltagerne selv sætter.

Forskningsinfrastrukturer er det oplagte svar på denne udfordring, fordi man kan udveksle inspiration, forskere og studerende, dele forskningsprotokoller og i fællesskab optimere metoder de førende europæiske laboratorier imellem.

At indføre en ny slags deleøkonomi for de store data og de små "dimser" ligger ikke nødvendigvis i universiteternes klassiske DNA. Men deling og genbrug har længe været drivkræfter i andre dele af samfundsøkonomien.

Dataindsamling sker for begrænsede offentlige ressourcer. Så hvorfor ikke genbruge data? Som når vi sender vores brugte aluminiumsdåser til genbrug. Eller deler vores ejendele med andre, som vi har tillid til? Og når vi med digitale metoder samler så store data ind om os selv, som vi gør, hvorfor så ikke dele disse med forskere og andre, der kan have gavn af dem? Med andre ord lade tanken om deleøkonomi sprede sig til fødevareforskningen.

Fra datadrevet forskning til digital vækst
En digitalt drevet forskningsinfrastruktur vil ikke bare komme forskningen til gode. Også erhvervet vil kunne drage nytte.

Et oplagt eksempel på mulighederne i det digitale er vores interesse for at følge vores kaloriebalance i realtid. De fleste af os kan nemt følge med de aktivitetsmålere, som mobiltelefoner er udstyret med. Denne interesse i selvmonitorering har betydet helt nye markedsmulighederne for virksomheder, der udvikler smarte sensorer.

Men det er de færreste af os, der automatisk kan følge vores kalorieindtag. Her er dansk forskning lang fremme med nye automatiske metoder, der har potentialet til at ende i vores mobiltelefoner i fremtiden. De er baseret på smart billedgenkendelse og kunstig intelligens og betyder, at forbrugerne kan nøjes med at tage billeder af maden.

Et andet eksempel er virtuel og augmenteret fødevareteknologi, hvor Danmark også er langt fremme. Men også her er vi for små til alene at drive den slags laboratorier.

En nordisk model?
Vi er godt rustet til et tæt samarbejde mellem universiteter og erhverv om en digital forskningsinfrastruktur. Der er lang tradition for samarbejde mellem sektorens aktører.

En ny forskningsinfrastruktur vil ikke bare give nye muligheder for forskningen på området. Den digitale oprustning vil kunne medvirke til, at uddannelserne på området kan følge med og sikre den nødvendige arbejdskraft til sektoren. Det vil kunne komme landmændene, fødevareproducenterne og detailkæderne til gode.

Vi vil langt bedre kunne udnytte de muligheder, der ligger i at sætte datasæt sammen og bruge smart teknologi på nye måder. En forskningsinfrastruktur vil give forbrugerne helt nye muligheder for at få indsigt i data om fødevareforbrug og udbud. Altså en helt ny slags borgervidenskab.

Det vil kunne udnyttes til at skabe smartere, mere bæredygtige og sundere byer, hvor borgerne er bedre informerede og deltagende i forhold til fødevarerne. Og Danmark vil kunne have stor gavn af at gå til opgaven i samarbejde med de øvrige nordiske lande og herunder trække på de mere end 50 års erfaring, vi har med at samarbejde på fødevareforskningsområdet gennem Nordisk Komité for Jordbrugs- og Fødevareforskning (NKJ), Nordisk Ministerråd og i Foodnexus.

Dette samarbejde vil med fordel kunne udnyttes til at tænke nyt og etablere en fælles nordisk digital forskningsinfrastruktur. Et sådant nordisk initiativ vil også være et stærkt input til den europæiske agenda.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Egberg Mikkelsen

Professor, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
ph.d. (Roskilde Uni. 1999), cand.brom. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1984)

Leif Nielsen

Branchedirektør, DI Fødevarer
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

Morten Andersen Linnet

fhv. chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer (pensioneret)
cand.agro. (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1998)

0:000:00