KU og AU får kun kvalitetsstempel på prøve

Landets to største universiteter har kun fået en betinget positiv institutionsakkreditering. Det meddelte Akkrediteringsrådet mandag.

En betinget positiv akkreditering betyder, at de to universiteter må vente to år endnu på selv at kunne kvalitetsgodkende nye uddannelser. Baggrunden for, at det ikke blev til en fuldstændig akkreditering i første omgang, er for begge universiteters vedkommende problemer i forhold til forskerkontakt for de studerende.

Akkrediteringsrådet vurderer, at der ikke er god nok egenkontrol af om alle studerende har den krævede kontakt med aktive forskere og forskningsbasering af uddannelserne.

Kvalitetssikring til eksamen
Når en uddannelse søger om institutionsakkreditering er det kvaliteten af kontrollen med uddannelserne, der bliver bedømt. Det er altså ikke uddannelserne på KU og AU, som nødvendigvis fejler noget. Det er kvalitetskontrollen på universitetet, som ikke er god nok til at opfange det, hvis der er problemer på en uddannelse.

Generelt får begge de store universiteter ros. For eksempel roser Akkrediteringsrådets formand, Per Christensen, Københavns Universitet for et omfattende kvalitetsarbejde.

”Men kvalitetssikringen har også nogle svagheder, særligt i forhold til at sikre, at de studerende har tilstrækkelig kontakt til aktive forskningsmiljøer. Forskningsbaseringen bliver ikke systematisk monitoreret, og der er ikke noget ledelseslag, der systematisk følger med i, hvor mange studerende en uddannelse har set i forhold til, hvor mange forskere der er tilknyttet uddannelsen,” konstaterer Per Christensen i en pressemeddelelse om afgørelsen.

Vi har gjort, hvad vi kunne, så nu skal vi lade kvalitetssystemet fungere i hverdagen, indtil vi har tilstrækkelig dokumentation til at genansøge

Berit Eika
Prorektor, Aarhus Universitet

Samme positive toner lyder om Aarhus Universitet, men det var altså ikke nok til at opnå institutionsakkreditering i første hug.

”Aarhus Universitet har nogle udfordringer i forhold til at sikre, at deres uddannelser i tilstrækkelig grad er forskningsbaserede og at deres studerende har tilstrækkelig mulighed for tæt kontakt til forskningsaktive undervisere. Der er også problemer i forhold til at sikre, at forskningsmiljøerne bag uddannelserne rent faktisk dækker alle uddannelsernes fagområder,” siger Per Christensen om afgørelsen.

Ærgrelse i Aarhus
På Aarhus Universitet var man som led i ansøgningsprocessen blevet gjort opmærksom på problemstillingen. Derfor har Aarhus Universitet allerede iværksat en række tiltag, der skal sikre processen omkring eksempelvis forskningsbasering af uddannelserne.