Debat

KU: Ubalancer i uddannelsernes mangfoldighed skal løses lokalt

DEBAT: Udfordringer med mangfoldighed og skæv kønsfordeling på uddannelserne er mangeartet og skal derfor adresseres lokalt, skriver Bente M. Stallknecht og Henriette T. Holmegaard.

Nye studerende bydes velkommen til Københavns Universitet ved Vor Frues Plads, studiestart 2019.
Nye studerende bydes velkommen til Københavns Universitet ved Vor Frues Plads, studiestart 2019.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente M. Stallknecht og Henriette T. Holmegaard
Hhv. prorektor ved Københavns Universitet (KU) og lektor ved KU’s Institut for Naturfagenes Didaktik

400 år. Så lang tid skulle der gå efter KU’s oprettelse, før de første kvindelige studerende - per kongelig anordning - fik adgang til visdommens haller i 1875.

Det skete ikke uden sværdslag.

Kirurgen professor Mathias Saxtorph sammenlignede dengang kvindelige lægestuderende med prostituerede.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

De sidste kaldte han et ”nødvendigt onde”. De første ”et aldeles unødvendigt onde”. 

Og forfatteren af juleklassikeren Nøddebo Præstegård, professor i teologi Henrik Scharling, tog sit gode tøj og gik, da han blev pålagt at tage kvindelige studerende til eksamen omkring århundredskiftet.

Forskning viser, at de kulturelle koder varierer fra uddannelse til uddannelse, uanset at de har nogenlunde samme kønsfordeling.

Bente M. Stallknecht og Henriette T. Holmegaard
Hhv. prorektor ved Københavns Universitet (KU) og lektor ved KU’s Institut for Naturfagenes Didaktik

Det var for galt.

Ubalancer flere steder
Sidenhen har universitetet rykket sig meget. Men mænd er stadig klart i flertal blandt lektorer og professorer. Og på universitetets uddannelser er der andre ubalancer.

Når de nye studerende i sensommeren indskrives i universitetets matrikel, flokkes de (normalt) i tusindtal på Frue Plads - et passende egenavn, al den stund at forholdet mellem kvinder og mænd blandt optagne studerende på KU er 60/40 i kvindernes favør.

Sådan har det ligget stabilt i henved 10 år. På nogle uddannelser er forholdet endnu skævere. På 31 af KU’s bacheloruddannelser blev der i år optaget mere end 70 procent kvinder, mens kun seks uddannelser havde mænd i tilsvarende overtal.

Ofte kredser debatten om de såkaldte STEM-uddannelser – naturvidenskab, tech- og ingeniørfag og matematik. På landsplan har mænd en to-tredjedeles overvægt på disse uddannelser.

På KU er der dog omtrent lige mange kvinder og mænd. Straks skævere ser det dog ud på enkelte af KU’s STEM-uddannelser som datalogi og machine learning, hvor over 80 procent er mænd.

Behov for mere viden
Akkrediteringsinstitutionens (AKKR) kvalitative rapport ”Hvor kønt ser det ud?” peger på et vigtigt spørgsmål: Hvilken betydning har kønsskæve uddannelser for uddannelseskvaliteten?

Uddannelseskvalitet er en svært målelig størrelse, som ikke kan sættes på formel. Men AKKR har fat i nogle gode elementer.

For det første viser rapporten, at kønsskæve uddannelser kan have udfordringer med studiemiljøet. For det andet viser foreløbige analyser fra postdoc ved CBS, Sine Zambach, at der er en lille tendens til øget frafald hos studerende med ”minoritetskøn” på tværs af CBS’ uddannelser.

Data fra KU og den internationale forskningslitteratur viser dog ikke en entydig sammenhæng. Altså er der behov for mere forskning for at kaste lys på sammenhængen mellem kønsskævhed og frafald.

For det tredje påpeger AKKR, at uddannelser med skæv kønsbalance kan give et smalt læringsrum.

Studier peger på, at mangfoldighed - ikke bare på køn - kan give uddannelser et bredere perspektiv. Hvis studerende (og undervisere) ligner hinanden for meget, risikerer de at gå glip af værdifuld viden.

Hænger over os som en tåge
Altinget har sat gang i en vigtig debat: Hvordan får vi ligestilling på de videregående uddannelser?

Det er ikke let at svare på. Virkeligheden er ofte mere kompleks, end hvad der passer til mediernes og politikernes praktiske dagsorden og sympatiske ønske om at rette op på skævhederne.

Årsagerne har nemlig ikke kun ophav i én let definérbar kilde, men hænger over os alle som en tåge. De skabes ikke kun på universitetet, men også bredere i samfundet og uddannelsessystemet.

Det gælder dels stereotype forestillinger om køn, uddannelse og arbejde, som indlejres og reproduceres fra barnsben i alt fra medier til legetøj. Og dels de skævheder, som universitetet ”arver” fra skole og gymnasie.

Desuden kunne man hævde, at ”overdamedømmet” på nogle uddannelser endnu ikke har ”sat sig” som et strukturelt problem, så længe det ikke resulterer i en mere lige fordeling af samfundets topposter – såsom professorer, bestyrelsesposter og administrerende direktører, som langt overvejende er mænd.

Omvendt mener for eksempel erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, at arbejdsmarkedet risikerer mangel på højtuddannet arbejdskraft, hvis drengene fortsat sakker agterud i uddannelseskapløbet.

Mere ligevægt
Der er med andre ord gode grunde til, at universitetet skal tage ansvar for at skabe mere ligevægt. Men hvordan?

Studenteroprøret i ’68 og det aktuelle klimaoprør viser, at universitetet og dets studerende som forandringsagenter har styrken til at dreje hele verden i en ny retning, som over tid også kan ændre forestillinger om køn og uddannelsesvalg helt ned i mødregruppen - og hele den mangfoldige forældergruppe.

Den slags oprør er dog selvsagt ikke noget, man kan styre fra oven.

En mulighed er at dreje på nogle håndtag i optagelsessystemet. Det er dog tvivlsomt. Som princip bør optagelse bygge på faglige og objektive kriterier – med sigte på at udvælge de mest kvalificerede, uanset køn.

Vi kan imidlertid overveje, om der er kompetencer, præstationer og læring i gymnasiet, der i dag ikke afspejles i gymnasiekarakteren, men ikke desto mindre har betydning for evnen til at gennemføre en videregående uddannelse, varetage et job, stimulere dannelse eller andre gode formål.

Det er en kompleks diskussion, som skal trække på ekspertise i gymnasier og universiteter.

Tænk lokalt
Endelig skal vi passe på med generaliseringer og i stedet handle lokalt. Der er en verden til forskel på uddannelser med skæv kønsfordeling.

For eksempel giver samlebetegnelsen STEM ikke mening, fordi man under samme hat gemmer væsensforskellige fag som fysik, der har flest mænd – og molekylær biomedicin, som har ditto kvinder.

Dertil kommer, at det er smalt at se isoleret på køn, uden at analysere hele pakken af social, økonomisk og kulturel bagage - for eksempel kønsidentitet, etnicitet, geografi og social baggrund.

Forskning viser også, at de kulturelle koder varierer fra uddannelse til uddannelse, uanset at de har nogenlunde samme kønsfordeling.

På én uddannelse får man ”point” for at lege med stoffet i laboratoriet og bevæge sig væk fra pensum, mens det ikke opfattes som ligeså ”fint” at arbejde teoretisk og inden for rammerne.

På en anden uddannelse scorer man akademisk street credit ved at stille sig op og virke skråsikker i diktion og retorik, mens man falder i agtelse, hvis man er ærlig om sine faglige usikkerheder og tvivl.

Rollemodeller skal fremhæves
Hvordan kan universitetet udtænke lokale løsninger? Én ting er at beskrive uddannelser, så de appellerer til alle - på tværs af køn og social baggrund.

Det kan man blandt andet gøre ved at fremhæve rollemodeller, der har kæmpet sig til succes på trods.

Såsom matematik-professor Gerd Grubb, der engang var éne kvinde blandt 51 mandlige professorer på Det Naturvidenskabelige Fakultet, mere anerkendt i udenlandske forskerkredse end herhjemme og netop hædret i flotte vendinger på Stanfords hjemmeside.

Vi er sikre på, at der findes mange flere kvinder derude, der kan ende som professor.

Desuden er det ofte endnu mere virksomt, hvis uddannelserne selv er opmærksomme på, om de i deres selvforståelse indsnævrer målgruppen.

Kan man stræbe efter at indrette uddannelsen efter dem, der er i auditoriet nu og dem, samfundet har behov for om 10 år - frem for dem, der var der for 10 år siden?

Initiativ skaber interesse for datalogi
Det er netop, hvad KU’s Datalogisk Institut er i fuld gang med. Her rækker de ud til gymnasielærere, udvikler undervisningsmateriale, inviterer kvindelige matematiktalenter til workshops og introducerer studerende for nye måder at kode på.

Alt sammen på en måde, der åbner faget op og får en krog i studerende, der ikke troede datalogi skulle blive deres kald.

Væk er de gammelkendte rekvisitter - tastatur, mus og skærm. I stedet eksperimenterer de med data i alt fra tekstiler til papir – og lærer endda at bygge en højteknologisk flamingokugle, der kan kryptere beskeder på sociale medier ved hjælp af farver og bevægelse.

Ved at åbne fag og undervisningsmetoder op skabes der plads til flere anderledes måder at være studerende på. Andre uddannelser kan med fordel udvikle samme tankegang for at tiltrække mandlige studerende.

Det er sådanne lokale løsninger - langt fra Frue Plads - der kan skabe reel plads til fruer, herrer og hele den skønne mangfoldighed af studerende, som universitetet lever af – og fremtidens samfund skal leve af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Merete Stallknecht

Dekan og professor, Det Sundhedsvidenskablige Fakultet, Københavns Universitet
cand.med. (Københavns Uni. 1992), ph.d. i sundhedsvidenskab (Københavns Uni. 1997), dr.med. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00