Læger: Farvel til regioner kan gå ud over forskningen

STRUKTUR: Dansk Folkeparti barsler med et forslag om at nedlægge regionerne. Det vækker bekymring på forskningens vegne hos Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber.

Hver af de fem regioner har et universitetshospital, hvor der sker forskning og uddannelse.
Hver af de fem regioner har et universitetshospital, hvor der sker forskning og uddannelse.Foto: /ritzau/Joachim Rode
Kasper Kaasgaard

Når der til november er valg til de fem regionsrådsvalg, er det muligvis sidste gang.

I hvert fald hvis det står til Dansk Folkeparti. Partiet ønsker, som også andre partier tidligere har meldt ud, at nedlægge regionerne, som hovedsageligt står for drift af sygehusene.

DF har i sit forslag ikke lagt sig fast på, hvordan landets sygehuse – og dermed universitetshospitalerne – skal styres i en verden uden regioner. Men en omstrukturering vil altså også omfatte den forskning og undervisning, der foregår på universitetshospitalerne.

Henrik Ullum, formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), er glad for den dynamik, som regionerne har i dag.

Den indbyrdes konkurrence mellem regionerne gør, at de forsøger at facilitere forskning og udvikling. Jeg er bekymret for, at man kan tabe det fokus, hvis man centraliserer sygehusvæsenet.

Henrik Ullum
Formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber

”Den indbyrdes konkurrence mellem regionerne gør, at de forsøger at facilitere forskning og udvikling. Jeg er bekymret for, at man kan tabe det fokus, hvis man centraliserer sygehusvæsenet. Så ryger incitamentet til at klare sig særligt godt i den enkelte region og på det enkelte hospital,” siger han.

LVS repræsenterer over 100 lægevidenskabelige selskaber i Danmark på de forskellige områder og specialer. Formanden mener, at selvom samarbejdet med regionerne ikke er perfekt, har de et godt fokus på forskningen.

”Det er et konkurrenceparameter og en måde at profilere sin region på. Forskning betyder noget, og de, der klarer sig godt, har mulighed for at tiltrække ekstra midler og dermed tiltrække bedre medarbejdere,” siger Henrik Ullum.

DF: Konkurrencen kan fortsætte
Selvom Henrik Ullum medgiver, at der ikke skal være konkurrence på alle områder i et lille land som Danmark, tror han ikke, at central styring vil give bedre koordinering af forskningen på de resterende områder.

”Det føler jeg mig ikke overbevist om. De nuværende styrelser er ikke voldsomt forskningsmindede.”

0:000:00