Læger vil have 60 millioner fra forskningsreserven til kliniske forsøg

Historisk har vi investeret for få statslige midler i klinisk forskning og kliniske forsøg – det betyder, at der mangler investeringer i den sidste del af forskningsfødekæden. Sådan lyder det fra Anders Perner, professor i klinisk medicin på Rigshospitalet.  

Anders Perner står i spidsen for en lobbyindsats, som blandt andet på en konference i Folketinget i sidste uge har foreslået at afsætte midler på forskningsreserven til formålet.

Argumentet er, at manglen på midler til offentligt finansieret klinisk forskning udgør et problem, fordi den er essentiel for, at patientbehandlingen bliver forbedret.

"Når den kliniske forskning mangler i områder, som ikke prioriteres af den privatfinansierede forskning, så får vi heller ikke det fulde ud af den investering i den basale forskning, som ligger andre steder i sundhedsforskningen," siger Anders Perner, som vil have afsat penge på forskningsreserven til formålet.

60 millioner på forskningsreserven
En hurtig løsning er, at det kommer på forskningsreserven, men på sigt kunne man arbejde på at afsætte en del af sundhedsbudgettet til kliniske forsøg, lyder forslaget fra konferencen.

Og Danmark halter bagefter på området.

I Storbritannien afsætter man eksempelvis en procent af sundhedsbudgettet til kliniske forsøg, hvilket ville beløbe sig til i underkanten af to milliarder, hvis det blev overført til danske forhold. Derfor er der tale om et beskedent ønske, forklarer Anders Perner.

Et investigator-initieret klinisk forsøg, som er den type forsøg, man forestiller sig, koster mellem fem og 20 millioner kroner per forsøg. Derfor bliver det ikke til mange forsøg - selv med en pulje på 60 millioner.

”Det er en start – og tilsvarende forsøg i udlandet koster op til det tredobbelte, så vi får mere for pengene i Danmark,” siger Perner.