Lægestuderende føler sig forskelsbehandlede i ny dimensionering

Sundhedsministeren og uddannelses- og forskningsministeren kunne for nyligt præsentere en ny dimensionering af medicinstudiet med et meroptag på omkring 250 flere medicinstuderende på bachelordelen.

Meroptaget skal ikke mindst bane vejen for at gøre to nye kandidatuddannelser mulige i henholdsvis Køge og Esbjerg.

Men som noget helt nyt indskrænkes optaget på kandidatuddannelsen, sådan at der ikke bliver et tomrum tilovers, som kan fyldes op med udenlandske studerende, når studerende falder fra på bachelordelen. 

Det giver samlet set et resultat, hvor studerende på medicin i højere grad bliver bundet til deres uddannelsesinstitution, og det bliver sværere at overflytte til et andet universitet.

Manglende mobilitet?
De redskaber, som ministeriet nu tager i brug for at placere og fastholde de studerende bestemte steder i landet, får de lægestuderende føler sig som en brik i et politisk spil.

”Jeg synes, det er en højst mærkværdig særbehandling af de medicinstuderende, bare fordi vi skal være læger på et tidspunkt,” siger Claas-Frederik Johannsen.

Han mener, at dimensionering burde reserveres til styre udbuddet af uddannelser, ikke til at styre den enkeltes adfærd.

Samtidig fremhæver de medicinstuderendes formand, at man med modellen lægge hindringer i vejen, så det eksempelvis bliver sværere at flytte med sin kæreste til en anden by, hvilket er muligt for en lang række andre universitetsstuderende 

Og hos de lægestuderende mener man, at der foregår en forskelsbehandlingen af de studerende.