Landdistrikter varsler valgoplæg: Vil have uddannelse og forskning ud i landet

INTERVIEW: Ryk universitetsforskningen tættere på lokale styrkepositioner, dimensionér for at sikre søgning til uddannelser i Udkantsdanmark og flere campustilbud ude i landet, sådan lyder nogle af forslagene fra Landdistrikternes Fællesråd.  

"Vi kommer også til at forholde os til dimensionering i vores udspil. Dimensionering kunne jo strikkes sammen, så man får færre pladser i de store byer og så nogle flere pladser nogle af de nye steder." Sådan lyder det fra formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.  
"Vi kommer også til at forholde os til dimensionering i vores udspil. Dimensionering kunne jo strikkes sammen, så man får færre pladser i de store byer og så nogle flere pladser nogle af de nye steder." Sådan lyder det fra formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.  Foto: Ritzau Scanpix/ Asger Ladefoged
Toke Gade Crone Kristiansen

Om få uger kommer den store organisation på udflytningsdagsordenen med et valgoplæg. – Og her kommer mulighed for uddannelse i hele landet til at spille en stor rolle.

Det bekræfter Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikterne Fællesråd.

"Vi arbejder på nogle sigtelinjer og nogle udspil på hele uddannelsesområdet fra ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser til videregående uddannelse," siger han. 

Samtidigt lægger formanden op til i højere grad at flytte forskningen ud i landet til lokale lokale og regionale styrkepositioner inden for området. 

Decentrale universiteter 
Dansk Folkeparti har tidligere luftet idéen om at flytte 10 procent af universitetsuddannelserne væk fra de store byer.

Den bold griber Landdistrikternes Fællesråd, som gerne ser, at der sker noget med universiteterne. 

Og her kan kan man med fordel skæve mod det syddanske, mener organisationens formand Steffen Damsgaard.

"SDU har været god til at skabe miljøer i en decentral struktur som det eneste af de danske universiteter. Der kunne man jo godt hente inspiration," siger Steffen Damsgaard og fortsætter:  

"De øvrige universiteter kunne jo også etablere afdelinger flere steder, hvor der er et potentiale, og hvor det understøtter en udvikling," siger formanden.

0:000:00