Lederne: Danske unge hænger i bremsen efter studiet

Af Christina Laugesen 
Uddannelsespolitisk chefkonsulent, Ledernes Hovedorganisation

Danmark indtager en beskeden 23.-plads blandt OECD-landene målt på, hvor mange unge med en videregående uddannelse, der er i job. Det er tre pladser dårligere end sidste år.

83 procent af de danske 25-34-årige med en videregående uddannelse er i job. I Sverige er tallet 87 procent. Det viser publikationen Education at a Glance, som OECD  har offentliggjort tirsdag 11. september.

Vi har brug for en langt tættere kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked. Det er ikke altid længden af uddannelsen, der giver garanti for job, men snarere om unge har de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger. 

Brug for opgør med dynamikkerne
En vej at gå er at ruste flere unge med en lang videregående uddannelse til at træde ud på arbejdsmarkedet langt tidligere. Det kan være ved at styrke vekselvirkningen mellem uddannelse og arbejdsmarked gennem praktikophold, studiejob eller øget mulighed for at studere sideløbende med job.

Unge, der står over for at træde ind på arbejdsmarkedet, kan forvente at skifte arbejdsfelt adskillige gange i løbet af deres arbejdsliv, ligesom den teknologiske udvikling vil erstatte kendte arbejdsopgaver med nye.

En udfordring er, at universitetets bacheloruddannelser i dag stort set alene bruges som en trædesten til kandidatuddannelser.

Christina Laugesen 
Uddannelsespolitisk chefkonsulent, Ledernes Hovedorganisation

Alligevel har vi indrettet vores uddannelsessystem, så stort set alle med en videregående uddannelse tager hovedparten af deres uddannelse, før de fylder 30 år. Skal vi lykkes med at skabe et mere fleksibelt uddannelsessystem, så må vi gøre op med nogle af de uhensigtsmæssige dynamikker, der eksisterer i vores uddannelsessystem.

Retskravet forhindrer arbejdsmarkedstilknytning
En udfordring er, at universitetets bacheloruddannelser i dag stort set alene bruges som en trædesten til kandidatuddannelser, fordi de unge som konsekvens af det såkaldte retskrav kun er garanteret optag, hvis de fortsætter på kandidatuddannelsen i umiddelbar forlængelse af deres bacheloruddannelse.

Det betyder i praksis, at alt for få bachelorer træder ud på arbejdsmarkedet.

Derfor er det rigtigt set af uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers at ville udvide det såkaldte retskrav til tre år. Tre år er dog for lidt, hvis bachelorerne skal have en reel chance for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet, inden de læsere videre på en relevant kandidatuddannelse. Derfor bør kravet udvides med op til fem år.

Lederne foreslår også, at forsøgsordningen med at læse en kandidatuddannelse på deltid ved siden arbejdet permanentgøres. Det er allerede muligt på forsøgsbasis under den såkaldte erhvervskandidatordning, som regeringen med sit nye udspil ’fleksible uddannelser til fremtiden’ foreslår at udvide til 50 uddannelser.