Debat

Lif: Sæt nye mål for ph.d.-uddannelserne

DEBAT: Danmark har de senere år uddannet flere ph.d.'er, som stort set alle kommer i beskæftigelse. Men i stedet for at fortsætte med at øge antallet af ph.d.'er er det nu på tide at sætte nye mål for uddannelserne og fokusere på at udvikle kvaliteten, skriver Lif.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ida Sofie Jensen
Koncernchef i Lægemiddel-industriforeningen  

Der er rigtig meget positivt at sige om den danske ph.d.-satsning – hvad Uddannelses- og Forskningsministeriets analyse da også viser.

Lægemiddelindustrien er den største private aftager af ph.d.'er, og det har været meget kærkomment, at ph.d.-satsningen især har haft fokus på at øge antallet af ph.d.'er inden for det natur-, teknisk- og sundhedsvidenskabelige område.

Flere ph.d.'er uddannet
Vi har i lægemiddelindustrien brug for dygtige ph.d.'er til mange forskellige jobfunktioner, og det er ikke kun i virksomhedernes R&D-afdelinger at ph.d.'erne finder ansættelse. Produktionen af lægemidler er i dag meget avanceret og tæt integreret med forskningen og er derfor også en stor aftager af ph.d.'er, som også ansættes inden for kvalitetskontrol, salg, marketing, administration og inden for hele det regulatoriske område.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vi har over de seneste år oplevet at ph.d.-satsningen næsten har fordoblet antallet af ph.d.'er, så vi nu i Danmark er på niveau med sammenlignelige lande når det gælde antal ph.d.-dimittender per million indbyggere. Og vi glæder os i Lægemiddelindustriforeningen ikke mindst over at det er lykkedes at uddanne så mange flere ph.d.’er uden at det er gået ud over det generelt høje kvalitetsniveau i den danske forskeruddannelse.

Tid til at sætte nye mål
Stort set alle ph.d.-uddannede kommer i beskæftigelse, heraf 38 procent i den private sektor, hvilket placerer Danmark som nummer et i OECD. Og vi kan samtidig glæde os over at det både er lykkedes at tiltrække flere internationale ph.d.-studerende – antallet er steget med 19 procent – og at de internationale ph.d.-studerende også bliver i Danmark efter endt uddannelse.

Men hvor skal vi så hen nu? Lægemiddelindustrien har brug for et stort og varieret udbud af dygtige ph.d.'er inden for mange områder og specialer, men det er ikke ensbetydende med at vi så bare skal fortsætte med at øge antallet af ph.d.'er. Vi anerkender indsatsen og resultatet, men nu er det tid til at sætte nye mål.

Ida Sofie Jensen
Chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen

Men hvor skal vi så hen nu? Lægemiddelindustrien har brug for et stort og varieret udbud af dygtige ph.d.'er inden for mange områder og specialer, men det er ikke ensbetydende med at vi så bare skal fortsætte med at øge antallet af ph.d.'er. Vi anerkender indsatsen og resultatet, men nu er det tid til at sætte nye mål.

Elite-ph.d.'er og højere kvalitet
Målet kunne være at uddanne lidt færre ph.d.'er mod til gengæld så at investere lidt flere ressourcer i at uddanne nogle flere elite-ph.d.'er. Det kunne være i form af at man gav særlige talenter inden for udvalgte områder mulighed for en firårig ph.d.-uddannelse med mere tid til eget forskningsarbejde. Og det kunne være i form af at man strategisk prioriterede nogle visionære højkvalitetsforskningsmiljøer, som samtidig kunne være stærke ph.d.-uddannelsesmiljøer.

Selvom kvaliteten i dag er høj, er det til stadighed vigtigt at blive ved med at udvikle og styrke ph.d.'ernes kvalitet. Det bør primært ske som en integreret del af ph.d.'ernes forskningsprojekt ved at styrke forskningsmiljøerne og –kulturen, og ved at vi bliver bedre til at rekruttere de dygtigste med særligt drive og talent for at forske. Mere systematik og omhyggelighed i forbindelse med formulering og tilrettelæggelse af ph.d.-projekter og mere review af ph.d.-projekterne, før de igangsættes/bevilliges, er også en vigtig vej til bedre kvalitet.

Dokumentation

Fremtiden for ph.d.'erne

En analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet har vist, at ph.d.-uddannelserne holder højt fagligt niveau på trods af et meget større optag.

Siden 2003 er optaget af ph.d.-studerende cirka fordoblet fra 1.210 til 2.300 i 2015. Analysen viser også, at bedømmerne vurderer, at kvaliteten af afhandlingerne fortsat er høj.

Betyder det at vi skal stræbe efter at optage endnu flere ph.d.-studerende? Skal afhandlingerne erhvervsrettes endnu mere? Eller skal vi fokusere endnu mere på at fastholde de udenlandske ph.d.-studerende i landet?

Det har Altinget spurgt en række debattører om.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Sofie Jensen

Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen, adm. direktør, Dansk Lægemiddel Information, bestyrelsesmedlem Danmarks Statistik
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984), EMP (Insead 2008), EHLP (Insead 2010), DBE (Columbia 2013), Singularity University (2016), EBP (Insead 2018)

0:000:00