Lundbeckfonden om fondsmidler: Vil have klarhed over omkostninger på universiteterne

Af Thomas Sinkjær
Forskningsdirektør i Lundbeckfonden

De private fondes bidrag til dansk forskning kommer til at stige betydeligt over de kommende år – vi taler ikke millioner, men milliarder af kroner. Det får bekymringsrynkerne frem hos nogle, for risikerer vi ikke, at de mange penge kommer til at låse andre midler i medfinansiering og administration på universiteterne?

Personligt bliver jeg ikke overmandet af betænkeligheder. Tværtimod! Det er en god nyhed, at fondenes uddelinger stiger, og den må først og fremmest være anledning til begejstring – af to årsager:

For det første er det positivt, at der kommer flere private penge til den offentlige forskning, så forskerne på landets universiteter og universitetshospitaler får mulighed for at tænke større, mere ambitiøst, mere innovativt.

For det andet må vi glæde os over, at de store fondes strategier er brede og ofte efterspørger forskernes egne idéer, og at de mange støttemilliarder derfor ikke kun gavner få, snævre områder.

Også her i Lundbeckfonden, hvor vi ellers har hjernen som vores primære fokusområde, støtter vi meget bredt. For os er hjerneforskning en rummelig betegnelse, og vi tror på, at stærke samarbejder på tværs af store discipliner, som for eksempel biomedicin, samfundsvidenskab og humaniora, kan gavne hjerneforskningen. 

Det er positivt, at der kommer flere private penge til offentlig forskning, så forskerne på landets universiteter og universitetshospitaler får mulighed for at tænke større, mere ambitiøst og mere innovativt. 

Thomas Sinkjær
Forskningsdirektør i Lundbeckfonden

Omkostninger for universiteterne bør undersøges
Jeg er naturligvis ikke blind for, at det også koster universiteterne noget at bedrive den forskning, der er støttet af private fonde.

Men de store fonde er for længst gået i dialog med universiteterne om problemstillingen, og den største udfordring er derfor ikke mangel på dialog eller forståelse, men at ingen reelt ved noget om omfanget af omkostningerne.

Derfor må næste skridt være at få afklaret de faktiske omkostninger for universiteterne, så debatten kan ske på et kvalificeret grundlag – det er de for eksempel lykkedes med i Sverige.

Hvis vi kan få dokumentation for, hvad det koster universiteterne i afledte omkostninger at lægge hus til privatfinansieret forskning, så tror jeg, at de store fonde gerne vil være med til at dække nogle af udgifterne.

Ja, faktisk bidrager en del af os allerede til at betale de afledte omkostninger gennem såkaldt overhead. Det på trods af, at der endnu ikke er nogen, der reelt ved, hvor store udgifterne er.