Lykke Friis: Kvalitet i uddannelsen bliver aldrig irrelevant

Af Lykke Friis
Afgående prorektor for uddannelse, Københavns Universitet

International politiks svar på Lady Gaga hedder professor John Mearsheimer fra University of Chicago – altså ifølge en fan blandt de studerende. Da Mearsheimer forleden indtog scenen på Københavns Universitet (KU), var jakkesættet ikke så farverigt som den uofficielle navnesøsters outfit, men stjerneforskerens forelæsning var strålende. Hør bare dette citat: ”Vi har ingen facts om fremtiden, for den er ikke sket endnu. Så vi behøver en overbevisende teori”. Og i universitetets store teoribog er der én faktor, som har en lang holdbarhedsdato, når det gælder fremtidens uddannelser – kvalitet.

Derfor er det også glædeligt, at universitetsudvalget med sine 37 anbefalinger holder gang i en vigtig debat i samfundet og i Folketinget, hvor der er kamp om den politiske opmærksomhed.

Udvalgets rapport rummer flere kvalitetsbevidste forslag: Flere timer i auditoriet. Mere feedback på opgaver. Digitale redskaber i undervisningen. Gode idéer, som flugter med KU’s arbejde med for eksempel at styrke det digitale indhold af uddannelserne.

På KU er der samlet set ikke kommet flere uddannelser de sidste 10 år.

Lykke Friis

Men universiteternes melding er også nøgtern: Det er svært at få mere kvalitet for mindre penge. Dermed henviser de til omprioriteringsbidraget, som blev indført i 2016 og hvert år skærer to procent af uddannelsesøkonomien.

Heldigvis er der også forståelse for, at man ikke kan effektivisere i uendelighed. Som uddannelsesminister Søren Pind (V) udtrykte det i Mandag Morgen: ”Vi kan ikke blive ved med at skære to procent af pølsen om året. Selvfølgelig kan vi ikke blive ved.”

Vi har ingen facts om fremtiden, for den er ikke sket endnu. Så vi behøver en overbevisende teori.

John Mearsheimer
Professor, University of Chicago

Straks mere realistiske virker derfor de gode forslag, som ikke koster alverden: Drop hurtigstartbonussen, som får de unge til at drøne direkte ind på en uddannelse, men ikke nødvendigvis er befordrende for de mest kvalificerede.

Indfør erhvervskandidaten, hvor man kan tage et deltidsjob ved siden af kandidatgraden. Og ikke mindst forslaget om at flere studerende skal have lov til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter bachelorgraden, uden at de mister retten til at vende tilbage til universitetet for at tage en kandidatuddannelse.

Desværre kom debatten mere til at handle om antallet af uddannelser end om kvaliteten af dem. Der er næsten 400 bacheloruddannelser på universiteterne. Det lyder højt og blev endda beskrevet som en hel jungle, som søgende unge mennesker farer vild i, når de skal vælge studie. RUC-rektor Hanne Leth Andersen formåede dog at kvalificere debatten ved at påpege, at der er over 900 bacheloruddannelser i Norge og 2000 toninger af uddannelserne i Frankrig.

Ikke desto mindre vil de danske universiteter sammen gennemgå uddannelserne for at skabe større overskuelighed – både for de unge, der skal vælge uddannelse og for arbejdsgiverne, der skal ansætte en nyuddannet medarbejder. Men ofte er der behov for nye uddannelser, som udvikles i samarbejde med erhvervslivet og skal slippe igennem ministeriets eget nåleøje.

Senest blev kun en håndfuld nye uddannelser i IT og Data Science godkendt - efter vedholdende pres fra erhvervsorganisationerne. Dertil kommer, at der er forskel på universiteterne. På KU er der samlet set ikke kommet flere uddannelser de sidste 10 år – blandt andet fordi sproguddannelser er lagt sammen.

Trods alle de gode viljer har flere sprog- og kulturfag dog stadig en kronisk anstrengt økonomi. Flere af dem spiller en vigtig rolle for fødekæden til hele uddannelsesDanmark.

Tag fag som tysk eller fransk, hvor kandidaterne har høj beskæftigelse og skal udfylde et kæmpe tomrum, fordi hver anden fransklærer i gymnasiet og hver tredje tysklærer er på vej på pension i disse år.

Spørgsmålet er også, om vi som samfund har en forpligtelse til at sikre et nationalt beredskab på nogle få forskningsområder, som ikke producerer mange kandidater til arbejdsmarkedet, men har stor betydning for dannelse og kulturarv såsom oldgræsk eller eskimologi.

Mange af de små poder, der begynder til sommer i nulte klasse, skal engang have et job, vi endnu ikke kender. Men selve kvaliteten af deres uddannelse vil altid være relevant.

På universitetet skal kandidaterne også lære at bruge deres faglige analyseapparat til at løse enhver opgave på enhver arbejdsplads – hvad enten man studerer dansk eller datalogi. Derfor har KU også en særlig forpligtelse til skabe erhvervsparate kandidater, der som en del af uddannelsen arbejder med erhvervscases og innovation i praksisorienterede forløb og kan skrive speciale med en virksomhed.

For uanset hvor gode uddannelserne er i professor Mearsheimers teori, skal de også holde i praksis.

--------

Der er kl. 10.29 foretaget en mindre korrektion i teksten.