Mette Frederiksen hentede grøn sejr på Industriens Topmøde

ANALYSE: Statsministeren rider højt på den grønne bølge, der skyller ind over erhvervslivet. Men forude venter svære opgør, inden brede aftaler og en ny klimalov kommer i hus

Rundtomkring i erhvervslivet er der længe blevet hvisket om, at Dansk Industri har været alt for længe om at komme ind i klimakampen. At organisationen – modsat mange af sine medlemsvirksomheder – slet ikke har formået at gribe den grønne omstilling som en mulighed.

Men da DI omsider gik i offensiven, fik den til gengæld fuld pedal.

Med statsministeren og adskillige partiledere bænket på første række åbnede Industriens Topmøde med et show, som må have fået Alternativet og Greenpeace til at skule misundeligt.

Ikke nok med, at både trapper og vægge overalt i DR’s koncerthus var pyntet med grønne klistermærker og slogans om grøn vækst. Da deltagerne var bænket i koncertsalen, åbnede topmødet med et musikindslag, hvor koret optrådte som klimaaktivister, mens bandet spillede et medley af protestsange fra 1970’erne og 1980’erne.

Hele salen fyldt med spidser fra politik og erhvervsliv klappede taktfast med på et omkvæd om, at vi selv kan gøre en forskel, og om at det er slut med at se på i tavshed – mens en virtuel jordklode i 3D drejede rundt bag scenen.

Sådan plejer de vist ikke at indlede møder i Dansk Industri.

For en nytiltrådt statsminister, der har sat sig et ambitiøst mål om at reducere den danske udledning af drivhusgasser med 70 procent inden 2030, kunne offensiven fra Dansk Industri ikke været kommet mere belejligt.

Men det ville være forkert at reducere sammenfaldet til rent held.

Socialdemokratiet og de øvrige partier bag regeringen kan i høj grad tilskrive deres valgsejr i juni det faktum, at de tog klimasagen mere alvorligt end modstanderne i blå blok.

Og Dansk Industri har efter mange måneders vakuum fået en ny direktør, Lars Sandahl Sørensen, der er fløjet ind fra SAS og derfor ved, at det er både umuligt og livsfarligt at ignorere den grønne dagsorden.

Virksomheder, der ikke tager den alvorligt, får et enormt legitimitetsproblem, og det vil før eller siden også sætte sig på bundlinjen. Hvor mange skal gøre som Greta Thunberg og droppe flyveren, før SAS har et problem?

På den måde kom Industriens Topmøde til at markere en af de mest logiske og potentielt mest betydningsfulde alliancer i det danske samfund i mange år: en alliance om at nå det ambitiøse 70 procents klimamål i 2030.

Konservative var det første parti i den såkaldte blå blok, der så perspektivet, da formand Søren Pape Poulsen meldte sig klar til at være med, hvis betingelserne er de rigtige.

En enorm sejr for Mette Frederiksen, inden regeringen nu tager hul på at forhandle den klimalov, som hun lover at have parat inden jul.

Med de konservative ombord kan regeringen i princippet indgå en aftale uden Enhedslisten, og det er netop den slags manøvrefrihed, som Socialdemokratiet hele tiden har håbet at opnå med sin etpartiregering.

Venstres kommende formand har fået lidt mere at tænke over.

Det var da også en Mette Frederiksen fuld af overskud, der trådte op på scenen i DR’s koncertsal.

Mens den nye DI-direktør fremstod en anelse nervøs og holdt sig meget tæt til manuskriptet under sin tale, improviserede statsministeren frit, blandt andet med et svar til en ung iværksætter, der lige forinden på scenen havde fortalt, hvordan han forlod Finansministeriet, fordi bæredygtighed ikke stod på dagsordenen.

”Jeg lover at skabe et Finansministerium, hvor du får lyst til at arbejde igen,” sagde Mette Frederiksen og skrev dermed smart klimakampen ind i sit eget opgør med de udskældte regnedrenge.

Hun tog selvsagt også erhvervslivet på ordet og indbød alle brancher til en møderække på Marienborg om, hvordan Danmark skal nå de ambitiøse klimamål.

Og så uddelte hun roser til De Radikale for at have presset på for de 70 procent og til De Konservative for dagens positive melding. Selv Kristian Thulesen Dahl fik pæne ord med på vejen: Det kunne jo være, han også kom med på klimavognen en dag.

Mette Frederiksen er således ved at placere sig solidt i midten af dansk politik, og det var sigende, at oppositionen ved topmødet var repræsenteret af Troels Lund Poulsen, der med selvironi konstaterede, at han nok mest var med på et afbud.

Men dermed ikke sagt, at klimasagen bliver nem at løse for regeringen.

Dykker man ned i den 2030-plan, som Dansk Industri lagde frem, så er den fuld af krav og forslag, som Socialdemokratiet ikke bryder sig om – lige fra nemmere adgang for udlændinge til det danske arbejdsmarked og lavere bilafgifter til en hårdere kurs over for kontanthjælpsmodtagere.

DI har forstået, at hvis al politik er klimapolitik, så kan en klimaplan også indeholde alle slags politik, og på den måde er industriens grønne plan også en omhyggelig gennemgang af velkendte DI-synspunkter om arbejdsmarked, selskabsskat og skat på generationsskifte.

Tilsvarende tegner sig hårde forhandlinger på Christiansborg om den kommende klimalov.

Socialdemokratiet spillede offensivt ud på weekendens kongres med et løfte om at investere en ekstra milliard på grøn forskning.

Men støttepartierne er ikke nødvendigvis imponerede over den melding. Nogle af pengene er hentet fra frie forskningsmidler, som dermed forsvinder, og andre stammer fra simpel BNP-fremskrivning af budgetterne. Det er altså ikke ekstra penge, men derimod midler, som ville være kommet alligevel – nu kaldes de bare grønne.

Alt det ændrer ikke på, at tirsdag var en god dag for regeringen.

Nok er klimadagsordenen vanskelig. Men når mange hundrede erhvervsfolk begynder at klappe i takt på de grønne protestsange, som de gjorde tirsdag eftermiddag, giver det Mette Frederiksen grund til at se ganske lyst på sine handlemuligheder.

Forrige artikel Analyse: Løkke holdt klar strammertale Analyse: Løkke holdt klar strammertale
Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

Ny temadebat: Hvordan skal forskning bidrage til klimaindsatsen

TEMADEBAT: Der er cirka ti år til, at udledningen af drivhusgasser skal være sænket med 70 procent, ifølge regeringens målsætning. Der kræver endnu ukendte virkemidler. Altinget Forskning spørger i de kommende uger, hvordan forskningen skal bidrage til kampen mod klimakrisen.