Millioner til klimaforskning i Arktis

Siden 1980'erne er opvarmningen af Arktis sket mere end dobbelt så hurtigt som for kloden som helhed. Det påvirker ikke bare sne-, is- og levevilkår i Arktis, men kan også have voldsomme konsekvenser for resten af kloden i form af stigende havvandstand fra den smeltende grønlandske indlandsis, en ændret arktisk rolle i det globale energi- og drivhusgasregnskab og i mulige ændringer i Golfstrømmen.

Klimastøtten til Arktis, der administreres af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, har i bevillingen for 2018 prioriteret støtte til at fortsætte langsigtede klimaundersøgelsesprogrammer, der kan belyse klimaforandringernes udvikling og konsekvenser.

"Klimaændringerne i Arktis sker med rivende hast. Ændringerne og konsekvenserne i og uden for Arktis gør det vigtigt, at vi følger udviklingen nøje. Som klimaminister er jeg glad for at kunne bidrage til opbygningen af vigtig ny viden om klimaforandringernes påvirkninger i og omkring Grønland og Færøerne," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Ændringerne spiller sammen
Bedre og mere præcise forudsigelser af omfanget og konsekvenserne af arktiske klimaændringer kræver, at vi bedre forstår, hvordan specifikke processer ændrer sig i takt med opvarmningen, og hvordan de forskellige ændringer spiller sammen.

Det forudsætter, at vi har de rigtige data ikke bare for ét år, men for lange perioder.

"I Danmark har vi tilsluttet os Parisaftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius, men vi ser allerede nu store ændringer i Arktis. Spørgsmålet om, hvilken rolle Arktis fremover spiller i det globale klimasystem, hører derfor til blandt de mest presserende spørgsmål." siger energi-, -forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Med støtten fortsætter programmerne og giver mulighed for at følge udviklingen i de grønlandske økosystemer, indlandsisen og havstrømmene omkring Færøerne.