Nej, ministersvar dokumenterer ikke en stigning i SU-svindel

SU-SVINDEL: Et ministersvar, som blev delvist refereret i medierne i forrige uge, fik politikere til at efterspørge skærpede straffe. Ministersvaret dokumenterer ikke en stigning i SU-svindel, erkender S-ordfører, som dog fastholder ønsket om skrappere straffe.

Christian Rabjerg Madsen (S) fastholder ønske om skrappere straffe for SU-svindel på trods af manglende dokumentation for, at det er et stigende problem. Rabjerg Madsen henviser blandt andet til Yahya Hassans beskrivelser af parallelsamfund som begrundelse.
Christian Rabjerg Madsen (S) fastholder ønske om skrappere straffe for SU-svindel på trods af manglende dokumentation for, at det er et stigende problem. Rabjerg Madsen henviser blandt andet til Yahya Hassans beskrivelser af parallelsamfund som begrundelse.Foto: Ritzau/ Johan Gadegaard
Toke Gade Crone Kristiansen

En artikel startede i sidste uge en debat om svindel med SU blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere af ikkevestlige indvandrere.

Artiklen, som først blev bragt i Berlingske, fik både Christian Rabjerg Madsen (S), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Mads Fuglede (V) til at efterlyse skrappere straffe og mere kontrol. Og Henrik Dahl (LA) konkluderede indledende i et debatindlæg hos Altinget fredag: "Der har været en stigning i snyd med SU."

Men en gennemgang af tallene, som ligger til grund for artiklen, viser, at man slet ikke kan konkludere, at der har været en stigning. Der er nærmere tale om et fald inden for perioden.

Hvad siger tallene?
Læser man kun den pågældende artikel, som blev bragt med overskriften ”Flere ikkevestlige unge snyder med SU,” så er det ikke en overraskende konklusion, Henrik Dahl drager.

Berlingske gengiver i artiklen dele af et Folketingssvar fra 18. december 2017 fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V). Og det fremgår af artiklen, at der har været en stigning i antallet af sager, hvor der er rejst et tilbagebetalingskrav, fra seks sager i 2015 til 66 sager i 2017, men ellers udelades resten af opgørelsen fra artiklen.

Men opgørelsen fra ministeriet starter ikke i 2015, men i 2012, hvor antallet af sager om tilbagebetalingskrav var langt højere end i de tre omtalte år.

Faktisk bruger ministeriet tid på at forklare, at netop 2014 og 2015 har et usædvanligt lavt antal sager, "fordi kontrolindsatsen efter 2013 blev sat i bero".

I 2012, hvor opgørelsen starter, var der således 245 sager i alt, hvoraf 169 ikkevestlige SU-modtagere blev mødt med et tilbagebetalingskrav, hvilket altså er højere end både 2015-tallet, hvor den omtalte artikel tager sit udgangspunkt, og tallet for 2017.

Så læser man hele opgørelsen, er der er altså ikke flere ikkevestlige SU-modtagere, der snyder med SU i 2017 end der var i 2012, men færre.

Hvem snyder?
Men, er der så flere ikkevestlige, som bliver mødt med et tilbagebetalingskrav generelt?

Hvis man kigger på opgørelsen generelt, så stiger andelen af ikkevestlige SU-modtagere i forhold til vestlige, som er blevet mødt med et tilbagebetalingskrav, fra 69 procent i 2012 til 75 procent i 2017. Den er altså højere for ikkevestlige SU-modtagere end vestlige.

Så andelen af ikkevestlige SU-modtagere, som er blevet mødt med tilbagebetalingskrav, er altså rigtigt nok større end for den vestlige gruppe, hvis man ser bort fra 2015.

Men, der har ikke været en stigning i andelen af ikkevestlige personer, som er blevet mødt med et tilbagebetalingskrav det seneste år. Der har dog været et mindre fald på tre procentpoint fra 2016 til den nyeste opgørelse i 2017 og et fald på 119 personer fra 2012 til 2017.

Se opgørelsen herunder.

Rejste tilbagebetalingskrav fordelt på år og personer        
  2012 2013 2014 2015 2016 2017
Vestlige (antal) 75 45 8 5 12 16
Ikkevestlige (antal) 169 65 15 1 42 50
Ikkevestlige personer i procent 69% 58% 65% 17% 78% 75%

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i ministersvar af 18. december 2017.

Henrik Dahl: Kalder på en kortlægning
Henrik Dahl, forsknings - og uddannelsesordfører for Liberal Alliance, som i sidste uge i en klumme på Altinget beskrev udviklingen som en stigning, mener, at usikkerheden om tallene kalder på en kortlægning.

"Det er jo et problem, at der er et databrud i 2015, som gør det umuligt at sige noget kvalificeret om det her. Det kalder endnu mere på en kortlægning af problemet," siger Henrik Dahl.

S: Usikkerhed om tal
Christian Rabjerg Madsen (S), som både har stillet spørgsmålet til ministeren og udtalt sig til Berlingske, mener da heller ikke, at der er tale om en stigning.

"Det er ikke antallet af sager, eller om der har været en stigning, som jeg har udtalt mig om," siger Christian Rabjerg Madsen.

Faktisk mener socialdemokraten, at der er så meget usikkerhed om tallene, at man ikke kan konkludere det store på baggrund af dem.

"Jeg tror ikke, vi kan lægge noget i antallet af sager – det er grundlaget for usikkert til," siger Christian Rabjerg Madsen.

Socialdemokratiet holder fast i stramninger
Men Socialdemokratiet holder fast i ønsket om skrappere sanktioner og mere kontrol.

"Når jeg har stillet spørgsmålet til ministeren, så handler det om det, som blandt andet er beskrevet af Yahya Hassan og to andre forfattere – den kultur, hvor man svindler med offentlige midler i de her miljøer. Og den ville jeg gerne have bekræftet," forklarer Christian Rabjerg Madsen.

Men når der er så meget usikkerhed om tallene, er det så seriøst at foreslå stramninger på baggrund af det?

"Men det er jo tallene sammen med det billede, som tegnes af blandt andre de tre forfattere. Og på den baggrund mener jeg godt, at vi kan stramme reglerne. Vi kan stramme reglerne på baggrund af det samlede billede," siger Christian Rabjerg Madsen.

Berlingske fastholder
Også netmediet Tjekdet.dk har set nærmere på tallene og Berlingskes artikel og har foreholdt kritikken Berlingske.

Men på Berlingske mener chefredaktør Mette Østergaard, at tallene er fremstillet korrekt.

"Vi fremlægger nogle tal, som klart viser, at der er en stigning i antallet af personer, der bliver taget i SU-snyd, og at der her er en overrepræsentation af personer med ikkevestlig baggrund,” siger Mette Østergaard til Tjekdet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Henrik Dahl

MF (LA), forfatter, foredragsholder
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1987), MA (Pennsylvania 1988), ph.d. (Handelshøjskolen i København 1993)

Mette Østergaard

Chefredaktør, Berlingske
journalist (DJH 2006)

0:000:00